Lokalpolitik

Den - måske - endelige afgørelse

Det var vist en slåfejl. Men forleden modtog redaktionen et brev, der refererede til debatten om den tredje Limfjordsforbandelse. Lidt af en forbandelse er diskussionen om en mulig tredje forbindelse over Limfjorden nok for nogle. Heriblandt de 55 beboere på øen Egholm, der ikke ved, om de inden for 10-15 år får en motorvej som nabo. Også for folkevalgte og andre debattører er Limfjordsforbindelsen sagen, der tilsyneladende aldrig ender. Bedst som alle tror, at nu har demokratiet talt, havner sagen på dagsordenen igen. Og bringer gemytterne i kog - senest internt hos Socialdemokraterne. Senest poppede sagen op igen, da Naturklagenævnet i februar annullerede amtsrådets valg af linjeføring i september 2003. Nu må amtsrådet sammen med byrådet i Aalborg på dén igen, så der - efter planen - kan stemmes om linjeføringen igen-igen inden nytår. Aalborgs fhv. borgmester, Kaj Kjær (S), når dermed for fjerde gang - så vidt han husker! - at træffe ”den endelige beslutning om linjeføringen”, inden han 31. december forlader byrådet i Aalborg efter 33 år. - Det er vel noget med, at hver generation gerne vil påvirke udviklingen, siger Kaj Kjær, som selv stemmer for en Egholm-forbindelse. - Jeg har svært ved at se, at et ekstra tunnelrør overhovedet kan kaldes en tredje forbindelse. Med broen og tunnelen har vi jo stadig kun to forbindelser, også selv om tunnelen bliver bredere. Og de naturværdier, der går tabt på Egholm, er altså til at overskue, siger Kaj Kjær, som mener, at tiden arbejder for den ny forbindelse: - Den kommer med garanti. Da vi i halvfjerdserne sendte de første breve til regeringen, tvivlede mange dybest set på, at der virkelig ville blive behov for den. Siden er velstanden vokset, og i dag fornemmer jeg, at mange familier ligefrem har to biler, konstaterer den 67-årige lokalpolitiker. Limfjordstunnelen passeres hvert døgn af 57.577 køretøjer, mens 29.805 biler i døgnet sidste år krydsede fjorden via Limfjordsbroen. Så meget står fast. Men derudover bygger diskussionerne om, hvorvidt der overhovedet er behov for en ny forbindelse, i høj grad på tro - og på, hvor lang tid man vil acceptere at sidde i kø. I 2015 vil det samlede antal køretøjer, der krydser Limfjorden ved Aalborg, ifølge teknikernes prognoser nærme sig 120.000 pr. døgn. Det vil betyde mere kø end nu, især i myldretiden. Eksperterne mener, at kapacitetsgrænsen nåes mellem 2015 og 2020. Til den tid vil der i myldretiden blive ”langsom kørsel”, når Limfjorden skal krydses. Jagten på fodslaw Indtil nu har arbejdsfordelingen været sådan, at det var amtet, der skulle lave den formelle planlægning i form af et regionplantillæg. Teoretisk set kunne der være tre parter, der derefter skulle splejse om regningen: Staten, amtet og Aalborg Kommune. 1. januar forsvinder amtet, og den nye region, som erstatter amtet, får hverken kompetence eller penge til at engagere sig i den slags. Tingene har dermed maget det således, at det bliver dén af de tre myndigheder, der med garanti ikke skal være med til at betale gildet, som står i spidsen for planlægningen af projektet. Ligesom i 2003 er både staten (Vejdirektoratet) og byrådet i Aalborg dog inddraget i arbejdet. Selv om det er amtets regionplantillæg og VVM-redegørelse, der formelt set udstikker landsdelens holdning, vil også byrådet i Aalborg skulle stemme om linjeføringen til december. Og der vil - ligesom for tre år siden - blive udfoldet store bestræbelser på at sikre, at de to folkevalgte organers flertal peger på den samme løsning. I 2003 var frygten for signalforvirring så stor, at flere amtspolitikere erklærede sig parate til at stemme imod deres inderste ønsker for at sikre, at amtsrådet dagen efter byrådets møde udstak samme kurs som byrådet! Det blev ikke aktuelt. Men flertallet for en Egholm-løsning var i byrådet ikke så massivt: 18 stemte for, 11 (heriblandt den socialdemokratiske borgmester Henning G. Jensen) imod, og to undlod at stemme. Denne gang kan det blive et endnu tættere opløb: To af de 18 vest-tilhængere er nemlig skiftet ud. Én af afløserne i byrådet er svoren østtilhænger, mens den anden - ligesom sin forgænger - ønsker en vestforbindelse. I amtsrådet blev udgangen i 2003, at 23 stemte for en Egholm-løsning. Fem var imod, og tre undlod at stemme. Blandt de 23 var tre amtspolitikere, der egentlig foretrak et ekstra tunnelrør, men som i den afgørende afstemning ønskede at give amtsrådets tilkendegivelse mest mulig tyngde. Til december skal by- og amtspolitikerne stemme igen, efter at borgerne i henhold til reglerne er blevet hørt. Hvor meget der skal til, for at de bliver lyttet til, fik amtsborgmester Orla Hav (S) måske antydet, da han erklærede sig sikker på samme konklusion som i 2003, med mindre der ”skulle vise sig at være chimpanser på Egholm”. Borgerne på øen var ikke sene til at anbringe - kunstige - chimpanser i nogle af øens træer og bag på deres biler! Om dét hjælper, vil vise sig til december. På det seneste er der imidlertid sket to andre ting, som - måske - påvirker sagens videre gang. Ulykken ]25. april brast en bro nord for Limfjordstunnelen sammen, og trafikken blev i en lille uge afviklet med stort besvær. ]Dagen efter - angiveligt helt uden sammenhæng med ulykken - bad Vejdirektoratet amtet lave en fuldt færdig VVM-redegørelse, så det bliver amtet, der gør beslutningsgrundlaget klar. Egentlig var der, efter at Naturklagenævnet i februar forkastede grundlaget for 2003-beslutningen, lagt op til, at amtsrådet lavede en forholdsvis beskeden såkaldt MiljøVurdering. En ny forbindelse fordrer en mere omfattende VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), men den kunne staten så lave, når planerne engang skulle realiseres. Ulykken udløste udtalelser om, at dette dokumenterede sårbarheden for den fjordkrydsende trafik og dermed behovet for en ny - og vestlig - forbindelse. En af de hidtil stærkeste tilhængere af et tredje tunnelrør, amtsrådsmedlem Henrik Ringbæk Madsen (S), meddelte sågar, at ulykken havde gjort ham til tilhænger af en vestlig forbindelse. Andre fandt, at dette var at slå plat på den tragiske sammenstyrtning, der kostede en broarbejder livet. Vejdirektoratets signal om en fuld VVM-redegørelse blev af Orla Hav fortolket som tegn på, at statens ja til en ny forbindelse var rykket nærmere. Aalborgs teknikrådmand, Henrik Thomsen (SF), der dybest set finder en tredje forbindelse overflødig, mente derimod, at staten blot ønskede at slippe for en trælsom opgave. Og i øvrigt opfordrede Henrik Thomsen - der til nytår mod sin vilje forlader jobbet som teknisk rådmand - staten til i stedet at bruge pengene på bedre veje i hovedstadsområdet ... { Fortsættes side 2 Klar i kulissen Her står sagen så nu. Borgerne og politikerne i Nordjylland skal - igen - diskutere for og imod øst, vest eller ingen af delene. I kulissen står politikerne på Christiansborg. Nogle mere afventende end andre. Som op til 2003-beslutningen er mantraet for en del af trafikpolitikerne i Folketinget, inklusiv transportminister Flemming Hansen (K), at Nordjylland nu helt frit skal vælge den løsning, man foretrækker. Men: Tilsyneladende er der på tinge voksende tilslutning til det synspunkt, Dansk Folkeparti hidtil har markeret offentligt: At staten kun skal betale for en østlig linjeføring, og at nordjyderne derfor lige så godt først som sidst kan vælge dén løsning. Peger de derimod på en vestløsning, kommer der aldrig en tredje forbindelse. Socialdemokraterne har nu ifølge trafikordfører Poul Andersen besluttet, at partiet vil afsætte penge på finansloven til en østlig forbindelse. Til gengæld er dét den eneste løsning, partiet vil støtte, slår han fast over for NORDJYSKE. - Alt andet end et ekstra tunnelrør er luftkasteller. Det må man indse i Nordjylland, siger Poul Andersen, som fortæller, at beslutningen er truffet på råd fra ”de partifæller, der er valgt i Nordjylland”. Direkte adspurgt nævner han Rasmus Prehn, der er suppleant i trafikudvalget. - Vi har lyttet til Rasmus og går ud fra, at man lokalt har klaret det af, så han repræsenterer Nordjyllands interesser i denne sag, siger Poul Andersen. Rasmus Prehn har været en central aktør i diskussionen i flere år. I fjor fik han som nyvalgt folketingsmedlem trafikudvalget til at besøge Aalborg og se på forholdene. Samtidig er han et eksempel på, at de folkevalgte ikke bare monotomt gentager sig selv, hver gang den tredje Limfjordsforbindelse er til debat. Da byrådet i Aalborg i 2003 tog stilling, stemte Rasmus Prehn for en vestlig linjeføring. Dengang begrundende han i NORDJYSKE sit synspunkt således: ”De vestlige linjer er klart de mest langsigtede for hele Nordjylland. Desuden aflaster de midtbyen og Limfjordsbroen mest og forhøjer trafiksikkerheden på Vesterbro og Østre Allé. Som konsekvens af den faldende trafik forbedres luften i midtbyen. Vi får absolut mest trafik og miljø for pengene ved en vestløsning, også selv om vi i første omgang skal investere et større beløb end ved en østløsning.” Det var i oktober 2003. I oktober 2005 sprang han ud som tilhænger af et ekstra tunnelrør. I mellemtiden var han blevet valgt til Folketinget - i øvrigt opstillet i Aalborg Vest-kredsen - og havde, forklarede han i NORDJYSKE, skiftet standpunkt blandt andet ”under indtryk af kolleger på Christiansborg, som mener, det er mere realistisk at finde pengene til en østløsning”. - Ved at pege på et ekstra tunnelrør får vi både en løsning, som løser det umiddelbare behov, og samtidig får det heller ikke så drastiske miljø- og bykvalitetsmæssige konsekvenser, sagde Rasmus Prehn. Intet skurmøde Udtalelserne fra trafikordfører Poul Andersen får partifællen Orla Hav til at se rødt: - Borgerne må forvente, at når staten, amtet og kommunen gennemfører en planlægning, søger man frit og i dialog med borgerne at finde den bedste løsning for landsdelen. Det er uklædeligt, at nogle - og tilmed nogle af mine egne - prøver at presse en bestemt løsning igennem. De tér sig, som var de i regering, men håndteringen af denne sag viser, at det vist godt kan have lange udsigter, før de har format til det. I øvrigt undrer jeg mig over, at en sådan strategi skulle være fastlagt på råd fra de partifæller, der er valgt i Nordjylland. Jeg har i hvert fald ikke været indkaldt til skurmøde, siger amtsborgmesteren. Men siger du ikke bare det, fordi du foretrækker en vestforbindelse. Du har jo selv spået, at dét bliver amtsrådets anbefaling, uanset hvad borgerne siger undervejs? - Hvilken linjeføring der vælges, får kæmpestor betydning for Vendsyssel, for Thy og for resten af Nordjylland. Jeg er lidt bange for, at nogle går og tror, at det her er en leg, hvor de kan øve sig i føre politik. Men det er denne sag alt for alvorlig til, siger Orla Hav. En kendsgerning er det i hvert fald, at ikke alle socialdemokratiske MF’ere fra Nordjylland støtter et ekstra tunnelrør. Kort efter broulykken skrev Ole Stavad (S) med opbakning fra partifællen Lene Hansen til transportminister Flemming Hansen, at ulykken viser, at ”et ekstra tunnelrør ikke er den rette løsning”. Selv afviser Rasmus Prehn alle beskyldninger om, at han og andre socialdemokrater i Folketingets trafikudvalg prøver at presse en østløsning ned over hovedet på de nordjyske lokalpolitikere. - Vores indfaldsvinkel er, at Socialdemokraterne som de første har lovet at afsætte penge til en fjordforbindelse. Vi prøver at skabe resultater, siger han. Indtil nu har der ganske rigtigt ikke været penge, men alene ord på bordet fra statens side. Daværende statsministerkandidat Anders Fogh Rasmussen (V) sagde i august 2001 på et møde i Aabybro, at tallene ”klart tyder på”, at der er behov for endnu en forbindelse mellem Vendsyssel og Himmerland. ”Og hvis - nej, lad mig sige; når - den skal laves, vil det være naturligt, at staten går med ind,” sagde Anders Fogh Rasmussen. Da regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale i november 2003 indgik forlig om de statslige trafikinvesteringer frem til 2012, kom der en hensigtserklæring med. I den hedder det, at staten vil følge trafikudviklingen ved Limfjorden ”med henblik på at overveje senere udbygning af kapaciteten”. Når staten til nytår overtager en del amtslige veje og dermed også en række amtslige trafikprojekter, skal aftalen formentlig fornyes. Formanden for Folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), forventer, at det sker senere i år eller næste år. - Her vil en tredje Limfjordsforbindelse givetvis komme med i overvejelserne, og et færdigt beslutningsgrundlag fra amtet vil være et yderligere argument, siger han. Om og i givet fald hvornår der afsættes penge, afhænger ifølge Flemming Damgaard Larsen slet ikke af “en ulykkelig, men tilfældig broulykke”. Det afgørende er “alt det faktuelle”: Hvor får man mest for pengene i form af øget fremkommelighed, mere trafiksikkerhed, renere miljø osv.? - På forhånd er intet udelukket. Heller ikke en vestlig linjeføring, siger udvalgsformanden. Hvor stor vægt vil det have, hvis både by- og amtsråd atter anbefaler en vestlig linjeføring?[LF @Brød.9.:w- Det er svært at svare på. I politiske forhandlinger kan der ske så meget. Ikke mindst når det handler om trafik, siger Flemming Damgaard Larsen. Fortsættelse følger. Med garanti.