Den man rører, mobber man ikke

Projekt i børnehave skal sætte fokus på fællesskab bla. gennem massage

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

”Børn i fællesskaber”. Det er titlen på det projekt, der i to uger kører i Børnehaven Fasanen i Brønderslev.

- Vi sætter fokus på fællesskab og inklusion, fortæller konstitueret leder, Lene Schrøder. Det handler om, hvad kan jeg lide?/hvad kan jeg ikke lide?. Og hvor går mine grænser og hvor går andres grænser.

Stærke børnefællesskaber er den bedste vej uden om eksklusion og ind i fællesskabet.

- Vi regner med, at vi med vores arbejde i børnehaven kan forebygge mobning, siger Lene Schrøder.

Børnene deles op i tre grupper efter alder. Og de skal igennem tre workshop, der er justeret i forhold til alder.

Der er en gruppe med massage, en udegruppe og en musisk gruppe.

I forbindelse med massage har børnehaven besøg af en massør til at vejlede og inspirere.

- Det sker under temaet ”den man rører, mobber man ikke”.

I udegruppen arbejdes der med tillidsøvelser, at hjælpe hinanden – gå på line, gynge med mere.

I musikgruppen synges om venskaber og fællesskab. Der laves hjertekort, hvor børnene kommer i fokus én eller én, og de andre børn fortæller positive ting om den, der er ”på”. De ting skrives på barnets hjertekort.

- Børnene arbejder også på iPad, hvor de lægger billeder af hinanden ind. De er meget optaget af dette, og vi tror, at de får stort udbytte af dette.

- I alt arbejdet er vi meget opmærksomme på, at alle kommer med. Hvis der er én, der er uden for, inddrages han i gruppen, siger Lene Schrøder.

Hun fortæller, at mobning ikke er noget problem, men hun tror, at det har stor betydning, at børnene bliver ”opflasket” med, at alle er med.

Der er 88 børn i Børnehaven Fasanen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.