Den moralske libertiner

Den fordrukne jarl i Johnny Depps skikkelse er en lysende, klar skuespillerpræstation.  Still fra filmen

Den fordrukne jarl i Johnny Depps skikkelse er en lysende, klar skuespillerpræstation. Still fra filmen

Det her er Depps film. En af verdens bedste skuespillere kan her opleves i rollen som den udsvævende, fordrukne og forhorede John Wilmot, Jarlen af Rochester. En kynisk digter og bohem, der skiftevis er ven og uven med selveste kongen. Og under sin dekadente overflade en stor moralist og sandhedssøgende sjæl. Kong Charles II (John Malkovich) har efter at have forvist den flabede jarl igen kaldt ham til hoffet i London. Charles II har brug for en stor digter, der kan hylde og prise hans regime med et stort litterært værk. Eller et teaterstykke i omdrejningshøjde med Shakespeare, når han er bedst. - Er det i orden, hvis det er færdig på fredag?, lyder det fra den evigt rødvinsdrikkende jarl. England oplevede omkring midten af 1600-tallet en samfundsmæssig renæssance efter en lang periode med streng religiøs og puritansk levevis. Videnskab, kunst, teater og litteratur blomstrede, og den nye frihed satte sig også spor i dagliglivet. Men den begyndende seksuel frigørelse og kønnenes ligestilling gav også plads til dekadent hor og druk, politiske skandaler og almindelig moralsk opløsning. Nu har kongen brug for at stabilisere sin magtposition. Spørgsmålet er bare om jarlen vil, for der er næppe tvivl om, at han med sin elegante tunge kan overtale næsten, hvem som helst til, hvad som helst. Det er utrolig flot filmet. I dæmpet, blide, men farvemættede billeder, der giver autencitet til vejenes mudder, rotterne på gaden og beverdingernes nedslidte horer. Samt fornemme adelsdragter og prægtige slotte. Miljøskildringen fejler således ikke noget, men det er Johnny Deeps præstation som jarlen, der gør denne film til noget særligt. Han er libertiner. Ordet bærer i sin oprindelige betydning på en indbygget splittelse. Det kan nemlig både betyde en udsvævende, umoralsk levemand, men betød tidligere også fritænker. Og det er netop problemer for jarlen/Depp. At han under sin tilsyneladende ligegyldig kyniske overflade i virkeligheden er et dybt moralsk menneske. En fritænker, der hader forløjethed og forstillelse og tilsidst udfordrer selveste kongens magt. Og i et dybt provokerende stykke spørger, om det er kongens scepter eller dildoen, der regererer verden. Parallelt med konflikten med kongen følger vi jarlens forelskelse i den uerfarne skuespillerinde Elizabeth Barry (Samantha Morton). Han ser hendes talent, men først og fremmest skal hun hjælpe ham med at kunne føle igen. Følelser har han nemlig ikke mere, mener han selv. Johnny Depp er fantastisk i rollen. Overbevisende, når han med sine kønne øjne spidder den mand/kvinde, som får sandheden at vide i sylespidse, sarkastiske, men også ligefremme ord. Storheden først, faldet og elendigheden bagefter bliver skildret lige så skånselsløst nøgent og nedværdigende. Og læg mærke til hans øjne. Sorte og skiftevis sårbare, hånlige, ømme eller arrogante. Rundt om gør Malkovich, Morton og Rosamund Pike, som jarlens smukke, fortvivlede hustru, det næsten lige så glimrende skuespilmæssigt. Men det er også en meget ordrig og krævende film, hvis fortid som teaterstykke indimellem skinner lige vel tydeligt igennem. Depps præstation, som den både sårbare og arrogante jarl, der går selvdestruktion og en tidlig død i møde på grund af sine høje krav til sin kunst, sin samtid og sit eget liv, er derimod lysende klar. En rolle, der ligger lige til Depps højreben. Se ham. Og den.
  • ”The Libertine” England, 2004. Instr.: Laurence Dunmore. En time, 54 min. Till. f. 11 år. Biffen, Aalborg.