Den naturlige konsekvens

Jørgen Hein må forlade sin stilling som direktør for AaB College efter AaB A/S' drastiske spareplan i går. Men han forstår beslutningen.

Jørgen Hein har været direktør for AaB College siden starten i februar 2006. Nu må han lede efter nyt arbejde. Foto: Michael Koch

Jørgen Hein har været direktør for AaB College siden starten i februar 2006. Nu må han lede efter nyt arbejde. Foto: Michael Koch

Selvom den koster ham hans job og det projekt han har stået i spidsen for siden starten i 2006, har Jørgen Hein forståelse for, at AaB A/S nu neddrosler aktiviteteterne omkring AaB College.. - Økonomisk har det aldrig kunnet hænge sammen, og når nu koncernen skal spare, er det et naturligt valg. Hvis driften skulle fungere, ville brugerne skulle betale 7-8000 om måneden, og det er der ikke nogen, der vil, siger han. Flere af de resterende værelser på komplekset kan udlejes til Aalborg Håndbold, hvis de er interesserede i at fortsætte med en central talentudvikling. - Allerede da vi solgte bygningerne fra gik vi fra 280 værelser til 60 værelser, som var den model vi kunne blive enige om på det tidspunkt, og som situationen er nu, hvor vi ikke længere skal udvikle håndboldspillere, så er det klart, at vi skal have et andet fokus, siger direktør i AaB A/S Poul Sørensen. - Det bliver et decideret fodboldakademi, som kommer til at høre under den sportslige ledelse i AaB på Hornevej. Her skal vi udvikle nye fodboldtalenter med henblik på at kunne bruge dem og hente transferindtægter fra dem, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.