Militær

Den nødvendige krig

Regeringens beslutning om aktivt at træde ind i den nu uafvendelige krig mod Irak er en ganske logisk konsekvens af statsminister Anders Fogh Rasmussens linie i forhold til Irak det seneste halve års tid. Det kunne kun ende sådan, men det er ikke det samme som at anerkende, at beslutningen, der udelukkende funderes på de to regeringspartiers og Dansk Folkepartis stemmer, er rigtig. Statsministeren kalder selv beslutningen om at deltage i et angreb på Irak for "en kamp mellem diktatur og demokrati". Hvis det virkelig er begrundelsen har Danmark samtidigt erklæret krig mod alle diktaturer i verden. I skøn forening med USA, der i parentes bemærket historisk har støtttet diktaturer, når det passede ind i Supermagtens kram. Alene af den grund er argumentationen ganske tynd. Foghs pointe må være, at ikke alle diktaturer truer verdens sikkerhed i lige så høj grad som Saddam Husseins diktatur. Det kan han have ret i, men det gør ikke nødvendigvis beslutningen rigtig. Set i dansk perspektiv er regeringens beslutning betænkelig, idet den bryder med en lang tradition for, at i det mindste et bredt flertal i Folketinget, politisk bakker op om en så drastisk beslutning. Der er ikke et bredt flertal i dette spørgsmål. Og det virker desværre blot som en indenrigspolitisk manøvre, at statsministeren undlader at stille med specielstyrker - som planlagt - men nøjes med en ubåd, en korvet, en lægestab samt stabspersonel, fordi Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre er modstandere af, at Danmark aktivt går ind i krigen. Mængden af danske styrker er ganske uinteressant, når realiteten er, at Danmark deltager. Når dette så er konstateret står fortsat tilbage, om der reelt er noget alternativ til krig. Et fortsat militært pres var en mulighed, men den irakiske diktator har beklageligvis ikke vist tegn på at ville efterleve FNs resolutioner. Vilje til at leve op til resolutionerne har kun været til stede, når USA og England har truet med væbnet aktion. Den situation er naturligvis uholdbar. Dertil kommer, at meget tyder på, at Irak har masseødelæggelsesvåben - og ikke ønsker at destruere dem - at Irak har vilje til at bruge dem - og tidligere har gjort det - og at Saddam Hussein ikke ønsker at respektere verdenssamfundets regler. Det er disse fakta, der nødvendiggør krigen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst