Trafikforhold

Den ny p-plads ved AabybroSkole er endelig på vej

AABYBRO:Lærere og brugere af Aabybro Skole kan se frem til, at trafik og p-forhold ved Aabybro Skole bliver forbedret endnu en tand. Arbejdet med at anlægge en ny p-plads øst for skolen over mod den kommnale tandpleje er nu så langt, at der kun mangler byrådets accept før arbejdet kan gå i gang uge 23. Der har nemlig været licitation, og den blev vundet af AabybroEntreprenørforretning med et bud på 865.850 kr. ekskl. moms. Næstbilligst var Birkelse Entreprenørforretning med 878.400 kr. og Guldhammer Entreprise med 879.050 kr. Men de samlede udgifter til projektet løber op i en mio kr., da der også skal bruges penge til projektering, lygtepæle og fiberlys til et pyramidekunstværk ved skolens plads. Arbejdet udføres fra uge 23 til 31.