Den nye hal på isstadion

Jan Madsen med børnene Lærke og Martin Ørvad Madsen, Frederikshavn Martin på 12 år er ikke i et øjeblik i tvivl om at det vigtigste der er sket i 2004 er, at Frederikshavn Isstadion har fået en ny ishal. Og han nævner også det nye Arena Nord, som en god ting , som er sket for Frederikshavn. Det med den nye hal ved isstadion er faren er ganske enig. For som han siger: Vi går meget op i ishockey. Jan Madsen har selv fulgt med i FIKs elitehold som tilskuer gennem 30 år. Martin er i gang med den 7. sæson som ishockeyspiller. - Og om fem år vil han være en af de rigtig gode, vurderer far Jan. Martin betegner den nye hal som kold, og isen er god nok. Lige som isen i den gamle hal. Men med ibrugtagningen af den den nye hal har han fået bedre træningsforhold. Han er med på junior 14-holdet og de træner fire gange om ugen. Lige nu er de faktisk ved at forberede sig til en tur til Sverige, hvor de skal med i verdens største ungdomsturnering i Gøteborg. Holdet tager afsted nytårsmorgen og kommer. hjem 4.januar.