Litteratur

Den nyttige birk

DIGTE Torben Clausen: ¿Betula Utilis¿ # # # # # ¤ ¿Betula Utilis¿ er en digtsamling, man læser sig glad i. Her er en tidligere professor inden for sundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet, som har opsamlet sin livserfaring i disse digte under denne latinske titel, som betyder Himalayabirken eller den nyttige birk, fordi birkebark allerede for 2000 år siden anvendtes til nedskrivning af digte, breve og religiøse tekster i mange asiatiske lande. Her er forunderlige digte, hvor samspillet mellem natur og kærlighed er dominans. ¿Forår¿ hedder et sødmefyldt digt: Ser du den våde sne, min egen som stille græder sig bort ser du de lysende dråber som hænger i grenenes net. Som havets væde farver strandens sten således lyser gennem tårebølger dit hvide ansigt mig i møde. Hele samlingen er én eneste stor begejstring over at være til og over tilværelsens mange muligheder. I digtet ¿Lille, men glad¿ skriver Torben Clausen om at være med til noget og være noget, være så meget at det kommer til kort overfor en verden, som er uendelig lang, uendelig bred og dybere end selv de største fisk kan svømme. Det er en digtsamling med følelse, stemning og opløftelse, alt sammen noget, som udgør et betydningsfuldt livsbehov, som ikke kan negligeres, uden at vi mennesker tager skade på vor sjæl. Her er en digtsamling, der viser talent og frem for alt en personlighed, som kan fremtrylle nye varianter af de urgamle og evige følelsestemaer. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk: [ Torben Clausen: ¿Betula Utilis¿ 60 sider, 160 kr. Poul Kristensens Forlag