Naturkatastrofer

Den omvendte verden i Vust

GRUS:Johan Svaneborg er igen ude med riven i torsdagsavisen, hvor han udpeger en række navngivne modstandere af grusgraving i Vust og omtaler os i lidet flatterende vendinger. Samtidig med, at han pådutter os handlinger og holdninger, vi ikke står inde for. I tilgift beskylder han mig for at sænke diskussionsniveauet for at fremme det, han hånligt kalder 'hvervekampagnen'. Undskyld mig lige, Johan! Jeg synes, du skulle holde dig for god til den slags. For det første er det ikke mig, men Nordjyskes redaktion, der vælger billeder til avisen. Så at beskylde mig for misbruge et foto af gæs i avisen, det er virkelig under niveau. På samme måde beskylder du mig for at være et "utaknemmeligt væsen", fordi jeg vil "hindre", at folk på Toften får det lige så smukt som os på Rimmen. Det gør jeg ved at "gå i front i en landsbystrid", skriver du. Kære Johan, så vidt jeg kan se, er det vel nærmest "grusgraverne", der er gået i front i striden. Ikke os, der vil forsvare vores smukke landsby. Desuden tror jeg ikke - i modsætning til dig, åbenbart - at nogen bevidst er ude på strid. Heller ikke "grusgraverne". Jeg vil aldeles ikke "hindre" nogen i at få det smukt og godt. Det er lavt af dig at påstå sådan noget offentligt. Jeg er bare så glad over, at Rimmen og Vust i løbet af de 13 år, vi har haft hus her, er blevet smukkere år for år. Hvorfor skal alt det nu ødelægges? Desuden kan jeg ikke bruge dine argumenter til noget i mit liv. At der måske - måske ikke - bliver smukkere i Vust om 25 eller 50 år, når jeg er død, det opvejer ikke, at der bliver grimmere lige nu, mens jeg lever. Kald du bare det egoisme. Det vedkender jeg mig såmænd. Selv om jeg nu hellere ville kalde det kærlighed til Vust. Derimod vedkender jeg mig ingen skyld ved at føre denne debat offentligt i aviser, radio og tv. Medierne er en del af et moderne, demokratisk samfund. Og vi, der føler os som de små i forhold til amtet, er i vores fulde ret til at anvende alle demokratiske midler for at forsvare os. Beklager. Endelig skyder du helt forbi, når du anklager os grusgravs-modstandere for ikke at have bragt debatten op i beboerforeningen, før vi gik ud i offentligheden. Set fra min stol, ville det have været høfligere, hvis det var "grusgraverne", der havde spurgt os andre først (f.eks. i beboerforeningen), før de gik i gang med deres undergravende planer. Men sådan kan man jo vende verden på hovedet og skabe forvirring om "op" og "ned" i en debat. Du klynker over, at vi vil "smadre" din drøm. Hvad med i stedet for at forholde sig til virkeligheden i stedet?