Den ordblindes store udfordringer

Bubber kan læse i dag, men det kan stadig være en udfordring at få magt over bogstaverne.

Bubber kan læse i dag, men det kan stadig være en udfordring at få magt over bogstaverne.

Alle 180 pladser er booket, når Bubber og Christian Bock går på scenen mandag d. 3. oktober på Hovedbiblioteket.

Denne aften fortæller Bubber og Christian Bock om deres liv som ordblinde og Christian Bock giver en masse praktiske eksempler på de IT-hjælpemidler, han bruger til at læse og skrive.

De har det til fælles, at de begge er ordblinde og at de har fundet måder at tackle det på, så de har fået det liv, de gerne vil have.

Bubber som TV vært og Christian Bock som selvstændig erhvervsdrivende med to uddannelser bag sig.

- I dag er det tabu, at man ikke kan stave. Man kan halte, og man kan se dum ud, og man kan have mærkeligt tøj på. Det giver ingen problemer. Men hvis man ikke kan stave, så må man være idiot. Derfor er det skønt, at der er kommet et navn på det, og jeg kan sige: "Men det er jo fordi, at jeg er ordblind, understreger Bubber.

I dag har Bubber lært at læse, men det er stadig en kamp for ham.

- Det går langsomt, og jeg skal virkelig tage mig sammen, og det er virkelig en manddomsprøve hver gang, siger han.

Også Christian Bocks skolegang var præget af udfordringer.

- Dengang oplevede jeg et enormt kaos i mit hoved udløst af de mange nederlag, jeg fik hver dag. Jeg kunne simpelthen ikke følge med i undervisningen. Disse oplevelser kæmper jeg stadig med, siger Christian Bock.

Interesserede kan møde dem begge i pausen og bagefter.

Her kan man også møde undervisere og specialister i ordblindhed og IT hjælpemidler fra AOF, VUC&hf Nordjylland, FOKUS, Ordblindeforeningen i Nordjylland, Nota, Netværkslokomotivet og Aalborg Bibliotekerne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.