Den oversete opgave

1. januar overtager kommunerne en række sundhedsopgaver - men de har indtil nu ikke optaget politikerne ret meget

Genoptræning bliver én af de krævende sundhedsopgaver, kommunerne overtager fra amterne 1. januar.arkivfoto: Søren Steffen/Scanpix

Genoptræning bliver én af de krævende sundhedsopgaver, kommunerne overtager fra amterne 1. januar.arkivfoto: Søren Steffen/Scanpix

De talte ikke om det i valgkampen sidste år, og de har stort set ikke gjort det, efter at de blev valgt. Men nu går den snart ikke mere: I løbet af de næste fire måneder bliver de kommunalpolitikere, vi valgte 20. november sidste år, nødt til at forholde sig til, hvad de vil med sundheden i de nye kommuner. Ganske vist beholder regionerne, der erstatter amterne, ansvaret for sygehusdriften. Men kommunerne overtager fra 1. januar 2007 en række andre opgaver på sundhedsområdet fra amterne. Det handler om genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme - blandt andet. Samtidig skal kommuner og region arbejde langt tættere sammen, så borgeren, der bliver syg og måske indlægges på sygehus, ikke føler, at hun bliver tabt mellem flere forskellige myndigheder, men får et ”godt sammenhængende patientforløb,” som partierne bag strukturreformen i juni 2004 udtrykte det i forligsaftalen. Der skal nedsættes et sundhedskoordinationsudvalg med læger samt politikere fra region og kommune, og der skal indgåes sundhedsaftaler med fastlagte servicemål. Foreløbig er der i Nordjylland sat navne på udvalgsmedlemmerne. Men udvalgets første møde holdes ikke før i næste måned. Spørger man rundt i landsdelens kommuner, er sundheden ikke det, der fylder mest i den aktuelle snak. Det kan der være mange gode forklaringer på: { Embedsmænd og politikere har mere end rigeligt at se til med at harmonisere niveauet de gamle kommuner imellem på de områder, kommunerne i forvejen tager sig af (hjemmehjælp, skoler, veje osv.). { Mens en af de andre amtsopgaver, der flyttes ud til kommunerne - miljøet - ledsages af en del amtsansatte, som er fordelt mellem kommunerne, er der næsten ikke flyttet ansatte med sundhedsområdet ud i kommunerne. Der er med andre ord ikke ret mange fagfolk til at gøre opmærksomme på dette nye område i kommunerne. { Lige nu er det økonomien, der især optager politikerne i de nye kommuner. Så længe man ikke ved, hvor meget der - måske - skal skæres på de nuværende kommunale ydelser, er lysten til at afsætte mange penge til nye opgaver ikke så stor. Baglæns Jesper Christensen sad i en årrække med ansvaret for området som sundhedsdirektør i Nordjyllands Amt. Tidligere i år blev han kommunaldirektør i det nye Hjørring. - Når jeg taler med kolleger, er mit hovedindtryk, at man ikke ret mange steder er begyndt at tænke ret meget på det praktiske indhold af denne opgave, siger Jesper Christensen. Han tror ikke, at borgere, der skal genoptrænes, vil få problemer i ugerne og månederne efter 1. januar. Dén helt konkrete del af den nye opgave skal man nok blive klar til i kommunerne, vurderer han. - Derimod er det nok mere tvivlsomt, om alle fra den første dag løfter opgaven med sundhedsfremme og forebyggelse. Det er en lidt mindre konkret opgave, som i det lange perspektiv er utroligt vigtig. Her har Nordjyllands Amt været langt fremme, og der er en stor risiko for, at vi i nogen tid vil se landsdelen gå baglæns på dette felt, siger Jesper Christensen. Den kommende borgmester i Mariagerfjord, Hans Christian Maarup (S), bekræfter Jesper Christensens udlægning: - Jeg vil ikke sige, at området er nedprioriteret. Men det er vel meget naturligt, at man bedre kan forholde sig til det, man kender - og dét fylder rigeligt i øjeblikket, skal jeg hilse og sige, fastslår han. - Vi skal være i stand til at løse ikke mindst genoptrænings-opgaven fra 1. januar. Vi vil lægge os i selen for at levere så god service som muligt. Men om det bliver til UG med kryds og slange, er nok mere tvivlsomt, siger Hans Christian Maarup. Det er ikke alle byråd, der har oprettet et særligt udvalg for sundhed. I Aalborg er sundheden og landsbyerne samlet i én forvaltning med Thomas Kastrup-Larsen (S) som rådmand. Han mener nok, man i Aalborg er ”rimeligt langt” med at forberede sundhedsopgaven, men indrømmer, at det ikke er det område, der har været mest fokus på indtil nu. - Der har jo været så meget andet at se på. Men hen ad vejen kommer der til at ske meget. Både med de opgaver, vi direkte overtager fra amtet - og også med at få sundhed integreret i meget andet arbejde i eksempelvis daginstitutioner, skoler og på plejehjem, siger den kommende rådmand. Han forudser, at politikerne også vil skulle forholde sig til et meget stort bureaukrati. - Vi skal jo betale regionen, hver gang en borger fra vores kommune går til læge eller kommer på sygehus. I titusindvis af regninger skal sendes frem og tilbage, konstaterer Thomas Kastrup-Larsen. Når det nye system er skruet sådan sammen, er formålet netop at få kommunerne til at gøre mere for at forebygge sygdomme. Som partierne bag strukturreformen udtrykker det i forliget: ”Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet, får kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.” Det er man meget bevidste om i den nye Hjørring Kommune, der tilsyneladende er blandt dem, der er længst fremme med at forberede løsningen af den nye kommunale opgave. At netop Hjørring er i front, er næppe tilfældigt. Ikke alene er kommunaldirektøren tidligere chef for den amtslige sundhedsforvaltning. Tre amtspolitikere, der alle har spillet en central rolle i amtsrådets sundhedsudvalg, er alle valgt til det kommende byråd i Hjørring: Karl Bornhøft (SF), der er mangeårig formand for sundhedsudvalget i amtsrådet og nu får det politiske ansvar for sundheden i Hjørring, Finn Olesen (S), som indtager borgmesterstolen i Hjørring, samt Knud Størup (UP). Samtidig har Hjørring som en af de få headhuntet indtil flere ansatte i amtets sundhedsforvaltning. I erkendelse af, at mange folkevalgte i kommunerne stadig står lidt famlende over for denne nye opgave, har Kommunekontaktrådet - en sammenslutning af de 11 kommuner i Region Nordjylland - i næste uge indbudt til en temadag med netop sundhedsområdet på dagsordenen. En af oplægsholderne er chefen for sundhedsområdet i den nye Hjørring Kommune. Leif Serup hedder han - og han har en fortid som planlægningschef i Nordjyllands Amts sundhedsforvaltning. Hans daværende og nuværende politiske chef, det snart forhenværende amtsrådsmedlem Karl Bornhøft, pointerer, at spørgsmålet ikke alene er, om kommunerne er klar til at løfte de nye opgaver. - Man kan med lige så god ret spørge, om den ny region er klar til at indgå i det nye samarbejde med kommunerne, siger han. - Hvis regionen formår at få sygehusene til at kaste ressourcer ind i det forebyggende arbejde, kan vi i fællesskab gøre en fremadrettet indsats mod de store livsstilssygdomme, der presser sig på. Lykkes det ikke, sætter vi til gengæld det store forspring over styr, som de gamle kommuner og amtet har skabt - og det vil ikke være til at bære, siger Karl Bornhøft.