Den psykedeliske rummand

Verner Panton skabte farverige, fantasifulde og sexede møbler. Men det var for meget for danskerne, der var mere til funktionalisme. De unge har taget den livsglade designer til sig

Plast, glasfiber, plexiglas, stål, skumgummi og syntetiske stoffer. Verner Panton havde ingen berøringsangst over for den moderne teknologi, der kastede helt nye materialer af sig. Og farver skulle der til. Klare, mættede farver. Orange, pink, lilla, rød, blå, gul, grøn. Et syretrip for øjet. Nye måder at tænke på, at være til på, krævede, ifølge Panton, nye måder at indrette sig på. En del af Pantons produktion kan nu ses i Dansk Design Center i København. Udstillingen viser højdepunkter fra den danske designers omfattende arbejder fra 1950'erne til 1990'erne. Her møder man blandt andet en rekonstruktion af hans fantasilandskab "Visiona II" fra 1970, hvor man kan vandre igennem et gigantisk og huleagtigt rum. Der var ellers lagt op til et helt almindeligt liv med teaktræ og Lademanns Leksikon på bogreolen ved siden af et par porcelænsfigurer. Det var slet ikke meningen, at Verner Panton, der er født i 1926 i Gamtofte på Fyn, skulle blive en futuristisk designer i verdensklasse. Den unge Panton drømte om at blive kunstmaler, men det var for vidtløftigt for faderen, der var kroforpagter. Han satte knægten i murerlærer. Senere kom han på Kunstakademiets Arkitektskole i København og blev gift med arkitekten Poul Henningens steddatter. Ægteskabet gik hurtigt i opløsning. Så svingede det bedre med PH, der som Panton glødede af livslyst og legesyge. De to bevarede et livslangt venskab. Panton havde dybe rødder i det traditionelle danske design. I begyndelsen af 50'erne var han ansat på Arne Jacobsens tegnestue, men han ville noget andet og gik i modsat retning end de fleste af sine danske kolleger, for som han sagde: "Hellere et mindre vellykket eksperiment end en smuk trivialitet." Farvernes påvirkning Verner Panton slog ikke rigtigt igennem i Danmark, så i 1963 bosatte han sig i Basel i Schweiz sammen med hustruen Marianne Pherson Oertenheim, der var svensk godsejerdatter og i øvrigt en af Sveriges første kvindelige piloter. Her var han tættere på de lande, hvor hans design slog igennem og blev produceret. Udefra lignede Pantons hjem et klassisk bankdirektørpalæ, men indvendigt var det en helt anden verden. En livslysten og legesyg verden, der blandt andet rummede en enorm siddeskulptur i opholdsstuen. Siddeskulpturen blev senere solgt til Centre Georges Pompidou, og i et julekort skrev ophavsmanden: "Vi har solgt vores gamle sofa til Centre Pompidou." Verner Panton afbrød dog ikke kontakten til sit fædreland. Han havde en lejlighed i København og et ganske utraditionelt sommerhus i Hornbæk, der var skrigende blåt, havelågen gul, og hængepilens stamme havde han malet orange. Han var af den opfattelse, at farver betyder mere end form, og han var inspireret af teorier om farvernes påvirkning af sindet. Hans sammensætning af farver var da også gennemtænkt til mindste detalje og ikke det rene flip, som det måske ved første øjekast kan se ud som. Cirkusbygningen "Panton-stolen", verdens første stol støbt i et stykke, "Living Tower", et siddemøbel i flere etager, og "Fantasilandskab", et farvestærkt opholdsrum af skumformationer, var med til at placere Verner Panton blandt de internationale toneangivende og prisbelønnede pionerer. I dag har Panton-møbler sneget sig ind i mange danske hjem side om side med Poul Kjærholm, Wegner, Arne Jacobsen og Finn Juhl. Vi har mistet berøringsangsten over for de syntetiske materialer, de psykedeliske farver og de futuristiske former. En Panton glasfiber-stol kan være med til at pifte den åh-så-gode-smag op. En knast i landskabet. En skævert. Især de yngre generationer har fået øje på Verner Panton. Det gælder købere, men det gælder i særdeleshed designere verden over. Den klassiske Panton-stol fra 1967, der er fremstillet ud-i-et i ét materiale - hvilket er et kunstværk i sig selv - produceres nu i plastic til en overkommelig pris møntet på de unge Panton-tilhængere og cafeer blandt andre. Men Panton designede ikke kun møbler. Også lamper, tekstiler, gulvtæpper og litografier indgik i hans produktion. Om sig selv sagde han: "Jeg er jo ikke sådan formgiver, jeg arbejder snarere med en idé" Verner Pantons stil slog som sagt meget bedre an i udlandet end her hjemme. Der var dog én dansker, der havde sans for den visionære designer, og som turde satse på ham nemlig afdøde Niels-Jørgen Kaiser, der satte Panton til at indrette Cirkusbygningen i København i 1984. Det blev til et helt unikt festfyrværkeri af form og farver, som står der endnu. Verner Panton døde i sin og hustruens lejlighed i København i 1998. Marianne Panton bor stadig i Basel, men var på besøg i Danmark, da udstillingen "Verner Panton - Vision & Play" åbnede i Dansk Design Center i København forleden. - Udstillingen er skabt af Vitra Design Museum, Weil am Rhein i Tyskland, og vises til 21. oktober i Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, København, tlf. 33 69 33 69. www.ddc.dk. -