EMNER

Den redigerende magtinstans

At du læser denne avis, gør i sig selv dette læserbrev interessant for dig.

Dette læserbrev handler om, hvordan medierne eller dele af den er blevet en såkaldt ”4. statsmagt”, som du måske har hørt den omtalt før. Emnet er særligt interessant, fordi denne magtinstans har accelereret tempoet det seneste års tid. Et glimrende eksempel er DR’s kampagne med ”Udkantsdanmark” - som tilsyneladende falder fra hinanden - der startede i hænderne på Reimer Bo under sloganet ”Danmark knækker”, men som siden er blevet videreført af lignende medier og aviser. Fra et tidsmæssigt perspektiv er det bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt problemet er opstået. Jeg mener, burde vi ikke have set det komme? Selv ordet ”Udkantsdanmark” er så nyt, at min Word-ordbog tilføjer en rød bølgestreg under det. Men når man undersøger udkantsområdernes kamp for en højere arbejdstilgængelighed, finder man hurtigt ud af, at problemet faktisk startede allerede i 90’erne. Her var det blot de 103 fattigste kommuner, som samlede sig under sloganet ”Det skæve Danmark”. Initiativet fik dog ingen succes, og kampagnen blev ophævet i forbindelse med kommunesammenlægningen (selvom det ikke løste problemet). Og prøv lige at tygge på dette faktum: 103 kommuner havde mindre gennemslagskraft end DR. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at sloganet ”Danmark knækker” og kampagnen om ”Udkantsdanmark” var et stykke bestilt journalistik, der skulle sætte en ny dagsorden i politik. Og læg her mærke til, at TV 2 og aviserne var forbavsende langsomme om at dække problemet med ”Udkantsdanmark” - men det vil jeg komme ind på senere. Mediekampagnen om ”Udkantsdanmark” illustrerer den nye form for magt, som medierne har. Man har i DR-redaktionen været helt bevidst om, at emnet skulle vinkles fra en helt særlig måde, før problemet blev solgt til seeren, og man har måske på forhånd produceret nogle af indslagene, fordi man på forhånd vidste, hvordan problemet skulle skabes – ikke over ét program, men flere forskellige. Et bevis på dette kan være de forudbestilte ”teasers”, altså små reklameagtige indslag, som blev sendt før den egentlige dækning af problemet. Alt sammen noget, som bevidner eksistensen af ”den redigerende magtinstans”, som jeg selv foretrækker at kalde medierne. De seneste ugers mediedækninger fortæller dig, at denne magtinstans er mere kompliceret end som så, fordi de andre medier naturligvis har meldt sig ind i kampen. I den seneste tid har DR måttet opleve en fyringsrunde (en begivenhed, som de selvfølgelig ikke selv har dækket), som har ”trickeret” nogle bizarre reaktioner fra andre medier, som alle har trykt nyhederne om fyringsrunden (selvom der sikkert findes større fyringsrunder sted ude i Danmark, hvis man skal dække kriseemnet). Lad mig blot opridse nogle af overskrifterne/afsnitsoverskrifterne i de andre aviser: ”DR-ansatte kritiserer programmer”, ”For meget hr. og fru hakkebøf”, ”DR-chefer misbruger fyringsrunder”. Når det er sagt, kan jeg vende tilbage til delen med, at andre medier tøvede med dækningen af ”Udkantsdanmark”. Nogle aviser ventede flere uger med at dække det. Hvis vi tager udgangspunkt i ovenstående, må forklaringen være logisk. Man har ikke interesse i at følge konkurrenternes dagsorden – man vil derimod have konkurrenterne til at følge sin egen dagsorden. Hvis denne sætning er sand, må vi være indforstået med, at medierne har deres egen dagsorden – og de ønsker, at folkevalgte instanser som Folketinget og regeringen følger mediets dagsorden frem for deres egen. Endvidere er mediernes eksistensgrundlag, at vi, læserne og seerne, skal støtte dagsordenen (ellers køber vi ikke deres nyheder – bogstavelig talt!). Og for at støtte dagsordenen skal medierne få os til at tro på dagsordenen. På denne måde kan medierne opnå mere indflydelse (for at sige det på en venlig måde, selvom ordet, der starter med ”m”, sikkert er mere præcist) på de forandringer, som sker i landet. Men det kan du jo selv vurdere og finde ud af, hvis du bladrer over på næste side af denne avis eller klikker dig ind på næste artikel. God læselyst.