Den rummelige mode
Der var plads til alt fra stilren minimalisme til Lady-like mode ved showet i Havnehuset
AALBORG: Havnehuset summede forleden af veloplagte kvindestemmer ved et eksklusivt modeshow, hvor den nye sæsons mode blev præsenteret.
Modeshowet blev først indledt efter Fusion havde disket op, men så blev døren til den store efterårsgarderobe åbnet på vid gab og professionelle modeller fra Highline Fashion stod klar til at præsentere den på catwalken.
Og hvad byder den så på - den mode, der gerne skulle vandre fra catwalken direkte til klædeskabet over de næste måneder.
Jo, den er rummelig og byder på alt fra stilren minimalisme til The Lady-like, hvor der fra designernes side er leget med strukturmix og et væld af grafiske print.
Som ventet ses kombinationen grå og sort som en stærk spiller i efteråret, men den mørke farvepalette kan sagtens suppleres legesygt med opsigtsvækkende farvesplash.
Det var modebutikkerne At Home, Bjerring, Hos Hanne. Liberty, Fr. Larsens Klædeskab, Skatka Modelækkerier, Strøyer og Stæhr, der viste kreationerne på catwalken sikkert og elegant præsenteret af Jørn Munch Nielsen, der havde allieret sig med stylist Mette Maltha som modekommentator.
Highline Fashions modeller var stylet af Skin of Fashion og My & Holger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.