EMNER

Den sædvanlige udenomssnak

HAV:Orla Hav (S) vil gerne til orde med sædvanlig udenomssnak, senest (27.9.) i opgør med Venstre-folkene Karsten Lauritzen og Torsten Schack Pedersen om Havs udtalelser om afviste irakiske asylansøgere. Hav har undsagt Grundloven ved at erklære, at han da ville være parat til at skjule en afvist asylsasøger. Dette udsagn har V-folkene angrebet Hav for, ligesom integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen (S) har sat Hav på plads. Havs snik-snak må bevirke, at næste gang en nordjysk socialist skulle få lyst til at sætte kryds ved ham til et valg, skal Hav kigges efter i sømmene for at teste hans politiske karakter eller mangel på samme.