Den særlige Skagens-gule

SKAGEN:De seneste år har der været heftige diskussioner, når projektmagere er dukket op med spændende ting, der alle er markedsført som en gevinst for Skagen - og formentligt også for dem selv. Hvergang er projekterne blevet mødt af et samstemmigt kor, der har talt om Skagens særlige ånd og æstetik. Andre har advaret mod den gule fare - altså den særlige Skagensgule facadekalk eller maling, som anvendt uden omtanke snarere bliver kliche end æstetik med indhold. Men hvorfor ser Skagenhusene ud, som de gør? Hvorfor skagengule længehuse med røde tegltage og ¿blonder¿. En stor del af tagene i Skagen er forskallede, hvilket vil sige, at tagfladen er fuget udefra, specielt de yderste tagsten og langs tagryggen. Denne overstrygning gav ekstra styrke til tagenes yderkanter. Det var tidligere almindeligt overalt i landet, men især langs den jyske vestkyst, at man hvidtede forskallingerne som en pyntelig afslutning på det årlige vedligeholdelsesarbejde. Oprindelsen til skikken skal formentlig søges i, at forskallingsmørtel og understrygningsmørtel tidligere var lermørtler, som man holdt ved lige og beskyttede med en årlig hvidkalkning. Også da man havde stråtækte tage, var det almindeligt at give dem en stribe kalk ved ydersiden af taget for at holde på det. I kystbyer som Skagen har de hvide forskallinger på husenes røde tage også kunnet fungere som en landkending for fiskerne til havs, men det er en afledt effekt. Markante bygninger og hustage med særlige kendetegn har også været benyttet som landkending af bjærgere og vragdykkere til at fastlægge positionerne på nogle af de mange vrag på havbunden omkring Skagen. I dag opfattes huse med hvide ¿blonder¿ på tagene som typiske for Skagen på linje med den karakteristiske skagengule farve. Forskallingerne er i dag i højere grad et æstetisk element end et funktionelt. Man kan endda finde nyere huse med eternittag eller andre former for pladetage med ¿blonder¿, hvor disse helt er berøvet deres oprindelige funktion. Ifølge den lokale skik blev husene i Skagen kalket hvert år til pinse med en blanding af kalk og den tørre jordfarve okker. Okkeren blev hjemskrevet og videresolgt af de lokale købmænd, som købte den i Flade og fik den leveret i fade på 240-250 kilo. På grund af Skagens isolerede beliggenhed og den omstændighed, at kystvejen hyppigt var ufremkommelig, lagerførte man okkeren i store partier. Et år fik en af købmændene ved en fejltagelse leveret en fransk guldokker, der giver en dybere gul farve. Fra denne fejltagelse stammer begrebet ¿skagensgul¿. Historien har verseret i vendsysselske farvehandlerkredse gennem generationer og hævdes at være sand. Det er vanskeligt, at angive en bestemt farvekode for den ¿rigtige¿ farve, da det jo er et forhold mellem kalk og okker. Det kan derfor i sagens natur variere en del. Det ses også i Skagen, hvor der kan være ret stor variation mellem kalkede huse indbyrdes og mellem kalkede og malede huse. kilde: www.kulturrejsen.dk