Den Saudi-arabiske forbindelse

Båndene mellem familierne Bush, Saud og bin Laden strækker sig langt videre end til Osama bin Ladens ugerning 11. september 2001.

Dybere personlige og nationale afhængighedsforhold mellem magthaverne i Washington og Riyadh påvirker hele USAs krig mod terrorismen. James Baker, tidligere amerikansk udenrigsminister og mangeårig politisk strateg for Bush-familien, var til møde i Washingtons fornemme Ritz-Carlton Hotel 11. september 2001. Blandt deltagerne var Shafiq bin Laden, en saudi-arabisk industri-leder. Værten var Carlyle-gruppen, et investeringsselskab hvori Saudi-Arabiens kongefamilie investerer milliarder fortrinsvis i den amerikanske forsvarsindustri, og formuer tilflyder forhenværende ledere af USA som tak for deres saudi-venlige politik gennem årene. Mødet var lige begyndt, da 19 selvmordsterrorister udsendt af Shafiq bin Ladens, bror, Osama, slagtede 3.000 amerikanere i historiens største terroraktion i New York og Washington. I de første døgn efter terrorangrebet var det amerikanske luftrum lukket for al kommerciel og privat lufttrafik. Selv et fly med et hjerte til en døende hjertetransplantationspatient fik ikke tilladelse til at gå i luften. Tre private fly, der forsøgte alligevel, blev omgående tvunget til landing af jagerfly. Men der viste sig alligevel at være undtagelser. I en dybt hemmelig operation blev 140 medlemmer af Saudi-Arabiens to mægtigste familier fløjet fra opholdssteder rundt om i USA til Texas, hvorfra de fik lov at fortsætte hjem til trygheden i Saudi-Arabien. Den ene var verdens rigeste familie, den saudiarabiske kongefamilie. Den anden var dens venner i familien bin Laden, hvis byggevirksomhed har omfattet anlæg på de helligste steder i Mekka og Medina. De fik lov at forlade USA uden at blive afhørt, selvom mange af dem den dag i dag mistænkes for at have været med til at finansiere og i et par tilfælde at have ydet anden støtte til Osama bin Ladens ugerninger. Evakueringen af de rige saudi-arabere blev kort omtalt i det litterære magasin, The New Yorker, få uger senere. Men derudover viste den amerikanske presse ingen interesse for sagen. Da den amerikanske kongres i juli i år offentliggjorde sin undersøgelsesrapport om terrorangrebene 11. september, var de 28 sider, der handlede om den saudi-arabiske forbindelse til terrorangrebet, slettet af censuren i Det Hvide Hus. Først i denne måned – to år efter terrorangrebet – har det fashionable nyhedsmagasin, Vanity Fair, og dagbladet New York Times fået evakueringen bekræftet af øjenvidner, selvom talsmænd for Det Hvide Hus benægtede, at den nogensinde fandt sted. Det er uklart, hvem der gav tilladelse til den mystiske evakuering, men ingen kan tvivle på, at tilladelsen kom fra inderkredsen omkring præsident George W. Bush eller præsidenten selv. Det samme gælder ordren til at hemmeligholde kongres-rapportens saudi-arabiske afsnit. Forklaringen på hemmelighedskræmmeriet omkring den saudi-arabiske forbindelse gives af Robert Baer, en tidligere agent for den centrale amerikanske efterretningstjeneste, CIA, i hans opsigtsvækkende nye bog "Sleeping With The Devil" ("I seng med djævelen"). Den afdækker et gensidigt farligt afhængighedsforhold mellem USA og Saudi-Arabien og mellem de to landes ledere på flere fronter, heriblandt Carlyle-gruppen. USA er afhængigt af Saudi-Arabiens olie og velvilje. De saudi-arabiske ledere er afhængige af den amerikanske militære beskyttelse. Men de samme saudi-arabiske herskere, som har opnået større indflydelse i Washington end nogen andre fremmede ledere ved at financiere amerikansk statsgæld og ved at belønne amerikanske ledere, har samtidig spillet et dobbeltspil omkring Osama bin Laden og hans al-Qaeda terrorbevægelse. Mens saudi-araberne officielt har fordømt terroristerne, har der været en stiltiende overenskomst, hvorefter det saudi-arabiske regime har set gennem fingre med støtte fra saudi-arabiske grupper til al-Qaeda til gengæld for, at al-Qaeda har undladt at slå til mod mål i Saudi-Arabien. Indicierne imod Saudi-Arabien går langt videre end den kendsgerning, at 15 af de 19 flykaprere i selvmordsmissionen 11. september var saudi-arabere. Millioner af dollars fra saudi-arabiske oliemilliardærer er kanaliseret direkte og indirekte til terroristerne, som regel gennem såkaldte godgørende organisationer. Saudi-Arabiens udenrigsminister, prins Saud al-Faisal, og Washington-ambassadøren, prins Bandar bin Sultan, som er den mest indflydelsesrige fremmede diplomat i USA, har gentagne gange afvist, at deres regime spiller et dobbeltspil. Men i USA har spørgsmålet rejst sig, om præsident George W. Bush sendte USAs militære styrker til det forkerte land i Mellemøsten, da han gav ordre til angrebet på Iraks Saddam Hussein-regime. Med blodige terroristaktioner imod mål i Saudi-Arabien i den forløbne sommer brød Osama bin Laden den hemmelige overenskomst med det saudi-arabiske regime, som siden har foretaget talrige anholdelser og razziaer imod al-Qaeda medlemmer i Saudi-Arabien. Den saudi-arabiske regering fremhæver anholdelserne og razziaerne som beviser for, at de saudi-arabiske myndigheder tager terroristuvæsenet indenfor egne grænser alvorligt. Men det voksende kor af amerikanske kritikere ser blot den pludselige indsats som endnu et bevis for, at de saudi-arabiske myndigheder indtil for ganske nylig holdt hånden over al-Qaedas saudi-arabiske forgreninger. Det var disse forhold, som blev holdt hemmelige for den amerikanske offentlighed med bortcensureringen af dele af kongresrapporten. Baer tvivler på, at Bush har viljen til at nogensinde at sætte trumf på overfor de saudi-arabiske magthavere. For de personlige og finansielle bånd mellem verdens to mægtigste dynastier, familierne Bush og kongehuset Saud, er mange og stærke. De går mere end to årtier tilbage i tiden. I 1981 var det den daværende vicepræsident George Bush, som fik den amerikanske kongres til at godkende et omstridt salg af avancerede våben for 60 mia. kr. til Saudi-Arabien. I 1986 overtalte Bush den saudi-arabiske kong Fahd til at regulere olieudvindingen for at stabilisere oliepriserne. I 1989 gav kong Fahd en million dollars til den daværende amerikanske førstedame Barbara Bushs kampagne imod analfabetisme i USA. Året efter overtalte Bush kong Fahd til at give amerikanske styrker adgang til baser i Saudi-Arabien under og efter golfkrigen imod Irak. I 1997 gav prins Bandar en million dollars til Bushs præsident-bibliotek i Texas. I1999 blev George Bush officielt tilknyttet Carlyle-gruppen, hvis investeringspartnere omfatter tidligere topfolk i de amerikanske Carter-, Reagan- og Bush-regeringer, den forhenværende britiske premierminister John Major, amerikanske forsvarsindustrifolk, det saudi-arabiske regime og familien bin Laden. Bushs søn, George W. Bush, har også fået finansielle håndsrækninger fra Saudi-Arabien, og blev senere bestyrelsesmedlem i Carlyle-gruppen, en post han fratrådte ved sin tiltræden som USAs præsident. Båndene mellem familien Bush og den saudi-arabiske magtelite er siden blevet yderligere styrket. Den ældre Bush blev underholdt på kongefamiliens yacht i Det Røde Hav, var gæst ved private selskaber i Saudi-Arabien og tog på jagttur i Spanien med prins Bandar. George W. Bush-regeringens tilladelse til evakueringen af saudi-arabiske venner efter 11. september formodes at være givet efter anmodning fra prins Bandar, som et år senere aflagde privat besøg med kone og børn på den amerikanske præsidents ranch i Crawford, Texas. Kort efter gav den saudi-arabiske prins al Waleed 500.000 dollars til en legatfond oprettet af den ældre George Bush på hans og sønnens gamle kostskole. Baer påpeger, at store summer fra Saudi-Arabien også finansierer konservative tænketanke i Washington, hvor tidligere amerikanske regeringsfolk hæver store årslønninger, når de forlader magten. Han påpeger, at såvel USA som Saudi-Arabien må befri sig selv fra deres gensidige afhængighed, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at vinde over terroristerne. Han ser en chance for, at saudi-araberne vil tage fat om terrorist-kulturen i deres samfund, hvis den reformvenlige kronprins Abdullah kommer til magten, som i dag tilhører hans helbredssvækkede bror, kong Fahd. Derimod ser Baer ringe udsigter til, at den amerikanske regering vil sætte ind imod benzinslugerne på de amerikanske landeveje og afhængigheden af importeret olie. Endnu mindre, siger han, er der udsigt til at Bush-regeringens ledere vil give afkald på pensionstillæggene fra Riyadh, omend presset vokser i takt med den spirende debat i USA om den saudi-arabiske forbindelse.