Havne

Den sidste af en uddøende race

Øster Hurup Fiskerihavn sagde farvel til formand Kaj Larsen

ØSTER HURUP: Da medlemmerne af Øster Hurup Fiskerihavn i går mødtes til foreningens generalforsamling, var det en historisk en af slagsen. Der blev nemlig taget afsked med havnens mangeårige formand, Kaj Larsen, som ikke vil være med længere, hverken som formand eller i bestyrelsen i øvrigt. En beslutning, der, understreger han, er taget efter personlige overvejelser, men intet har at gøre med forhold omkring havnen. - Overhovedet ikke. Det har aldrig gået bedre, men når man som jeg har været med i 35 år, eller hvor længe det nu er, så er det vel på tide at lade andre koste komme til, mener Kaj Larsen, der altså ikke er fuldstændig sikker på, hvornår han første gang blev valgt ind i bestyrelsen. Så går det bedre med at huske anledningen. Men læserne må desværre undvære de præcise omstændigheder. - Der er jo ikke nogen tilbage fra dengang, så det synes jeg ikke, vi skal komme ind på. Men der er jo altid nogle gamle mennesker, som synes, de ved alt om, hvordan tingene skal foregå. Jeg ønsker ikke selv at blive sådan et gammelt forstokket fjols, siger Kaj Larsen, der ret usentimentalt slår fast, at han er en af de sidste af en uddøende race. - Der er næsten ingen tilbage, som er vokset op herude og har haft deres udkomme fra fiskeriet og havnen, forklarer han. Havnens storhedstid Hans medlemsskab af havnens bestyrelse fulgte i kølvandet på et tilsvarende medlemsskab af bestyrelsen for fiskeriforeningen i Øster Hurup. Hvis nogen undrer sig over, at dén ikke findes i foreningsoversigten, så er forklaringen, at foreningen forsvandt sammen med de rødspætter, der i årevis var levebrødet for fiskere og havnefolk. - Jeg talte en gang op, at vi var 64 mennesker beskæftiget omkring fiskeriet. Fra 1965 og op igennem 1970'erne blev der på de bedste dage landet 18.000-19.000 pund rødspætter. På et tidspunkt var der 25-27 kuttere med hver to-tre mand om bord. Så var der fiskehuset med fire-fem ansatte, skibstømreren med tre-fire ansatte, smede og så videre. Det var den største arbejdsplads i Øster Hurup, hvis ikke den største i kommunen, mener Kaj Larsen. For hans og stort set alle andres vedkommende sluttede festen i 1980. - Indtil da gik det fantastisk. Rødspætterne var lige uden for døren, eller lige uden for havnen. Fem minutters sejlads, og så begyndte man at fiske. Men pludselig forsvandt de. Det skete meget brat - næsten fra den ene dag til den anden, fortæller Kaj Larsen. Da det var slut med fiskeriet, blev han selv eksportchauffør, men fortsatte i havnebestyrelsen, hvor han kort efter blev udnævnt til næstformand. For otte år siden blev han så formand og har været det siden. Glæde over nye boliger Ud over at ordet fiskerihavn nu kun eksisterer som en del af foreningens navn, nævner Kaj Larsen især to begivenheder som de mest markante i havnens nyere historie. At der i 1991 blev bygget en marina, som ændrede havnens identitet fra fiskeri- til lystbådehavn, og at Hadsund Kommune, "vist nok i 1995", overtog havnen. - Hvis ikke det var sket, havde der slet ikke været en havn. Uden fiskeri var der ingen penge til havnens drift, så der var ikke andre udveje, mener Kaj Larsen. At det så siden indebar et slagsmål mellem bestyrelsen og lokalbefolkningen på den ene side og Hadsund Kommune på den anden, ændrer ikke på, at Kaj Larsen er fuld af fortrøstning til havnens fremtid. Striden handlede om, hvorvidt den tidligere auktionshal på havnen var så medtaget af tidens tand, at den skulle rives ned. Sidste kapitel blev skrevet i 2003, da hallen blev jævnet med havnepieren. - Jeg er stadig af den mening, at hallen kunne have stået 25 år endnu, og vi var slet ikke enige, men nu er den væk, og så skal vi ikke trampe mere rundt i det. Der er nogle, der har mere magt end andre, og sådan er det. Vi lever i et demokratisk samfund, smiler Kaj Larsen, som på ingen måde har mistet tilliden til kommunen. - Det er jo fornuftige folk, og jeg går ud fra, at de er så fornuftige, at de bevarer havnen og lader de nye boliger være et supplement, siger han med henvisning til det kommende projekt, der efter planen skal omfatte byggeri af 35 boliger. Dét er han i øvrigt en varm tilhænger af. - Det er tidens trend. Det foregår over alt i de tidligere fiskerihavne, så det skal selvfølgelig også ske i Øster Hurup, hvis der ellers er mulighed for det. Men hvis der stadig havde været fiskeri, havde jeg været en arg modstander. Det skal der ikke herske tvivl om, understreger Kaj Larsen. Ingen er uundværlig Når han, som han udtrykker det, foretrækker at kigge fremad, så er det altså, som man kan forstå, med de positive briller. Også selvom han tager sine 35 års erfaring fra bestyrelsen. - Ingen er jo uundværlig, og det er jo dygtige folk i bestyrelsen, så det skal nok gå. Jeg er jo heller ikke død, så de kan jo altid komme og spørge mig, hvis de synes. Jeg skal nok give dem et godt råd efter min bedste overbevisning, siger Kaj Larsen. Som 60-årig har han besluttet at afvikle sine tillidsposter, der blandt andet omfatter en formandspost i kørelærerforeningen for Hadsund og Omegn. Det indgår i den køreplan, der om et par år munder ud i, at han dropper sin køreskole, som han har drevet gennem nu 10 år. - Jeg har været heldig. Jeg har lavet tre ting i mit liv. Fisker, lastbilchauffør og kørelærer, og det har allesammen været ting, jeg kunne lide. Hvor mange kan sige det, spørger Kaj Larsen, som dog stadig mener at have noget til gode: - Jeg vil have mere tid til camping og til min kone, som jeg elsker højere end nogensinde efter 39 år. Når man har ført et udadvendt liv som jeg, så er det gået ud over hjemmelivet, og det vil jeg gerne indhente, siger Kaj Larsen.