Musik

Den sidste krampetrækning

Der var engang et dansk parti, der hed Centrumdemokraterne. Et parti, som blev skabt for husejere med egen bil

. På toppen havde det 15 mandater i Folketinget, og CD deltog i regeringer under både borgerlig og socialdemokratisk ledelse. For fem år siden gled partiet ud af Folketinget, og ved valget i fjor var vælgernes besked den samme: Duer ikke. Medlemmerne siver støt og roligt, og en erfaren veteran som Peter Duetoft er forlængst gået fra borde. Nu har partiets sidste rester så taget den sidste krampetrækning. Formand Bjarne Møgelhøj har fået Gallup til at spørge danskerne, om de vil stemme på CD med Naser Khader (R) som formand. Ikke helt overraskende har mange svaret ja til det spørgsmål. Naser Khaders appel rækker langt ud over De Radikales territorium, og konstellationen vil kunne trække vælgere fra begge sider af det politiske spektrum. Men sagen har en enkelt, meget alvorlig hage: Naser Khader har gentagne gange meddelt Bjarne Møgelhøj, at han ikke vil skifte parti. Som den høflige mand han er, har Khader svaret på alle Møgelhøjs telefonopkald - men beskeden fra den radikale politiker har været den samme hver gang: Han agter ikke at skifte parti. CD-formanden hører slet ikke efter svaret, men fremturer. Og som mediestunt er hans aktion lykkedes meget godt: En af landets største aviser foruden Danmarks Radio brugte masser af tid og kræfter på ideen. Det ændrer bare ikke ved, at Møgelhøj hermed har taget noget, der efter al sandsynlighed bliver CD’s absolut sidste krampetrækning. Ingen kan længere tage partiet alvorligt - heller ikke den tidligere minister og mangeårige landsformand A.O. Andersen, der har været med siden starten. Han meldte sig ud, da luftkastellet blev offentligt kendt i går. Bjarne Møgelhøj kunne have foreslået så mange andre, der kunne trække stemmer til det døende parti. Julemanden ville uden tvivl også have været et populært trækplaster. CD spillede engang en rolle i dansk politik. Men tiderne skifter, og nogle partier mister deres rolle. Til sidst bliver de enten opløst, optaget i nye partier eller ender som små foreninger af især historisk interesse. Sådan er det gået Liberalt Centrum, De Uafhængige, Venstresocialisterne, DKP og Retsforbundet. Sådan vil det også gå med Centrumdemokraterne.