Drukneulykker

Den sidste olie

Oliefyret trues af druknedøden. Det samme gælder naturgasfyr. Spørgsmålet om varmesystemernes overlevelse er nemlig ved at drukne i den ophedede diskussion om en betalingsmur i København.

Både betalingsmuren og oliefyret er enkeltdele i den samling af menneske- eller politikerskabte ideer, som påvirker miljøet. Det gælder for resten også den NOx-afgift, som nær havde kostet Aalborg Portland livet. Virksomheden var truet, indtil statsministeren for en sjælden gangs skyld optrådte som regeringschef. Den radikale tredjegenerationspolitiker Rasmus Helveg Petersen havde sagt, at Aalborg Portland kunne ryge og rejse, for der var alligevel ingen fremtid i dansk industri. Det var alligevel for meget for "chefen", så han blev banket på plads. Bedømt på 393 kilometers afstand er der en væsensforskel på betalingsmurens og oliefyrets/naturgassens rolle. Betalingsmuren vil splitte København og bringe mindelser om Berlin før Murens fald. Forbud mod oliefyr og naturgas vil resultere i en afgiftsmur omkring store dele af vore dejlige landområder.. Muren gennem København er et af de få punkter i grundlaget for SRSF-regeringen, som endnu ikke er forladt og kastet i bunken af brudte løfter. Muren er et kernepunkt for ikke mindst folkesocialisterne. Som de kapitaliser, de åbenbart også er, vil de slå mønt på bilisterne. Det offentliges gevinst skal anvendes til nedsættelse af taksterne i den kollektive trafik. Ekvilibristen i ikke alene fremmede sprog, men også i tal Villy Søvndal gik til valg på et løfte om en nedsættelse på 40 procent. Siden regeringen kom til, er taksterne steget! Fordi de to andre partier i regeringen er mere besindige, er sagen endt som regeringens pinsel nummer ét. Som følge af uenigheden mellem partierne kendes det endelige gebyr på at få lov til at passe sit arbejde i eller udenfor Københavns midtby endnu ikke. Et beløb på godt 10.000 kroner om året er nævnt. Ikke mindst for socialdemokraterne er det en penibel og betændt sag. Flere af borgmestrene på Vestegnen (dermed mener Christiansborg-politikerne naturligvis Københavns vestegn) er socialdemokrater og imod at skulle indkapsles af en økonomisk skærsild. Vi, der tilbringer hverdagen langt væk fra hovedstaden, slipper for muren. Men også vi skal - i miljøets hykleriske navn - rammes på pengepungen. Har regeringen magt, som den har agt, skal vi snart tage afsked med olie- eller naturgasfyret. Det fyr, som dag ud og dag ind i årevis trofast har sørget for lune i stuerne og varmt vand i hanerne. På landet har vi ikke kollektive løsninger på at holde varmen. Vi er 340.000 husstande - og ikke bare personer - som inden 2030 skal tage afsked med oliefyret Andre 399.000 naturgasfyr skal udraderes. Efter 2015 bliver det direkte forbudt at sætte denne slags fyr i drift. I 2030 skal den sidste af de 739.000 flammer pustes ud. Sådan lyder det udspil, regeringen søger at skaffe flertal bag. Som forhandlingerne om betalingsbommene sidder i politisk pløre, er også energiforhandlingerne frosset fast. For den tredjedel af husstandene, som ideen berører, kan det realistiske alternativ være f.eks. Et jordvarmeanlæg. Det er en investering på typisk 150.000 kroner og et ekstra el-forbrug. Det er slående, at der ikke er nær så stor ståhej om regningen til folk på landet som om regningen til københavnerne. Forklaringen er, at en hovedstad uden betalingsmur vil være endnu et prestigetab for regeringen I landdistrikterne har de ikke nær så mange stemmer i spil. Laust Grove Vejlstrup har været redaktør på Jyllands-Posten, pressechef for den konservative folketingsgruppe og aktiv politiker i Sydthy, KL's bestyrelse og EU. Nu kommentator og informationsrådgiver.