Den sidste stemme

"Nær Jedenew"

Det lille forlag Batzer & Co står bag flere omsorgsfuldt tilrettelagte udgivelser. Her af den unge tyske forfatter Kevin Vennemanns første roman, som udkom i hjemlandet i 2005 og nu præsenteres for danske læsere i Karsten Sand Iversens udsøgte fordanskning. Vi er i den polske provins i slutningen af 30'erne. Et par jødiske tvillingesøstre søger skjul i et legehus højt til vejrs i et træ tæt på familiens ejendom. Forfølgerne er bønder fra den nærliggende landsby Jedenew i forening med tyske soldater. De plyndrer bygningerne og myrder søstrenes familiemedlemmer. Efter en tid finder de frem til de to piger. Denne ubærlige historie fortælles af den ene af pigerne, og meget af det på en gang sindsoprivende og smukke ved fortællingen stammer netop fra forfatterens dybt originale forvaltning af fortællerstemmen. Stemmen fremstår ikke individualiseret. Pigens navn meddeles ikke. Hendes stemme repræsenterer et "vi", familien, som går til grunde med hende som sidste offer og sidste stemme. Men samtidig kommer enkelte af dens medlemmer til syne og til orde gennem hende. Hvordan forholder det sig imidlertid med faderens dramatiske beretning om familiens grundlæggelse - den er vel opdigtet? "Men vi beslutter at denne historie, som han opridser og stjæler som sin egen, for os nu er hans historie, ligesom alt andet omkring os også bare er en historie der lige så godt som fars kan være opdigtet". Stemmen har et objektivt, nøgternt præg. Den henvender sig i nutid. Den beskriver, men reflekterer sjældent (dog markant), den skildrer ikke følelser som angst, smerte og sorg. Selve overgrebene er næsten også fraværende i beretningen, men slår igennem som underforstået gru. Alligevel er vi meget langt fra en hemingwaysk, lakonisk realisme. Tværtimod er der en repetitiv skønhed i forfatterens prosa, som kun modstræbende lader handlingsforløbets sammenhæng komme til syne i det polske landskabs disede konturer. Medvirkende til det egenartede ved fortællingen er også de svævende tidsangivelser, der får jorden til at gynge under læseren. Her har oversætteren truffet nogle formidable valg. Man skal vel helt tilbage til Franz Kafka for at finde sidestykker til Kevin Vennemanns fortællekunst, f.eks. en af hans allertidligste småfortællinger "Børn på landevejen". Kafkas jegfortæller sidder her i en gynge under træerne i sine forældres have, og børnene der i løbetrav passerer forbi, spørger ham, hvorfor han sukker: "Hvad er der da sket? Er det en ganske særlig helt uoprettelig ulykke? Vil vi aldrig kunne komme over det? Er nu alt gået tabt?”" Ja, må man sige, når man vender sidste blad i Kevin Vennemanns korte roman - alt gik tabt, da den sidste stemme forstummede. Alt undtagen fortællingen og dens nådesløse magi. Otto Pretzmann kultur@nordjyske.dk Kevin Vennemann: "Nær Jedenew". Roman oversat af Karsten Sand Iversen. 137 s., 198 kr., Batzer & Co.