Den sidste store ydmygelse?

Det er vel nærmest noget af en overdrivelse at kalde det ”pleje”hjem i dag. Det er jo i virkeligheden kun ”opbevaringshjem”, hvor man anbringer folk, indtil de kan ”skrottes”.

Mon alle de mennesker, som har ansvaret for disse institutioner, er klar over, hvilken rædsel, de har skabt i mange tusind gamle og ældre mennesker i de sidste dage? Hver aften er man angst for at sove og vågne op og ikke kunne røre sig. Tænk hvad man så er prisgivet. Jeg tror, Vorherre får rigtig mange bønner om at lade os dø ”rigtigt” og så hurtigt, at vi undgår den sidste store ydmygelse, det åbenbart er at ende på et såkaldt plejehjem. Så kommer alle de hændervaskende gudhjælpemig og mener, at der skal sættes overvågningsskærme op for personalet. Sæt hellere overvågning op på ledelsens kontorer og se hvor megen tid, de anvender der med computer m.m. eller er fraværende til møder. Lad os vide, hvad de laver. De burde være ude på området og der se efter, hvad der foregår på det sted, som de skulle lede. Hvordan kan man overhovedet gå lige ind fra gaden og få plads på et plejehjem som den meget omtalte journalist? Skal der overhovedet ingen uddannelse til at pleje ældre og svage? Selv den mindste ting skal der uddannelse til i dag, men åbenbart er det lige meget, hvem man lige tager ind og giver til opgave at sørge for de mest intime ting hos gamle mennesker. Hvorfor er hjælpere i denne kategori de mest underbetalte mennesker på arbejdsmarkedet? Vi, som er gamle nu, men har virket et langt liv på arbejdsmarkedet, betalt gode skatter, selv betalt for vore børne uddannelse etc., vi har skabt det såkaldte ”rige” samfund, man påstår, at vi har i dag, men nu er vi altså kun til ”skrotbunken”, som altså ikke kan ekspederes hurtigt nok. Skam jer, alle I, der har ledelsen og altså skylden for dette mareridt. Både folketing og kommuner bør tage sig voldsomt sammen.