Den skarpe iagttager

"Et hjem i Mørke"

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er dog en djævleblændt lille roman, Katrine Grünfeld her udgiver. Man forledes så let til at tro, at der er tale om en landsbyidyl, som samleverne Pelle - der står for Pernille - og arkitekten Mos, som står for Mogens, er flyttet til fra Vesterbros SF-kvarter, fordi Mogens har arvet sin afdøde fars hus, og fordi Pelle er blevet afskediget som fundraiser. Mos er udadvendt, kontaktsøgende og aktiv i huset med madlavning, indkøb, ombygning og have. Han mediterer i lotusstilling og er den, der sikrer identiteten i deres parforhold udadtil. Pelle er neurotisk, indadvendt til det menneskesky og passiv, og hun gemmer sig ofte i skabet for at få fred og for at undgå andre. Han vil have børn, hun føler intet behov for det. Hun føler sig i det hele taget usikker. De betragter med en vis skepsis de indfødte i landsbyen Mørke, og Pelle får under sine besøg på det lokale bibliotek af de sladdervorne bibliotekarer artige historier om både Mos far og andre af byens beboere. Naboerne lærer de at kende, og det får katastrofale følger, men får pludselig Pelle op på mærkerne, og på furieagtig vis ordner hun situationerne - og er pludselig blevet kvinde - og skruk. Det lyder jo som den rene idyl med lykkelig slutning, men der er faktisk tale om barsk realisme, fremstillet med en kærlig ironi. For hvor stor er forskellen på Vesterbro og Mørke - og på de mennesker, der bor der? Men dæmonerne er der stadig i form af vennerne fra københavnertiden, de selvtilstrækkelige og øretæveindbydende Esben og Lisa, der lever i deres egen lukkede verden med skænderier bag den proklamerede fredelige og lykkelige tilstand. De ville have et ønskebarn - og de fik et barn og en ny virkelighed. Og Pelles mor kan om nogen fremprovokere en fornemmelse af skyld hos Pelle. Grünfeld er en eminent behandler af sproget. Samtalerne mellem Pelle og Mos er små vidundere af underfundigheder og afsnubbende svar, der næsten låser den anden part fast i diskussionen. Der kan være karikaturtegninger i romanen, men de klare og skarpe former, hvori livet viser sig for iagttagerens årvågne blik, er der, undertiden fremhævet og forstørret, undertiden fortættet og gennemstrålet, men altid loyal i beskrivelsen og trofast forankret i virkeligheden. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Katrine Grünfeld: "Et hjem i Mørke" 136 sider, 199 kr. Gyldendal

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.