"Den skyldige": Eddermame god manuskriptkunst, fornem instruktion og flot skuespil

Spændende og genial - men også lidt for tam og lidt for urealistisk. Sådan beskrives den danske thriller "Den skyldige" af NORDJYSKEs anmelder

Video Max Melgaard
Halvanden time hvor Jakob Cedergren taler i telefon. Det kunne være opskriften på en uendeligt kedelig film. Det er det sandelig ikke.
Filmanmeldelse 13. juni 2018 20:48

FILM: "Den skyldige"

Hold nu op hvor er dette (periodisk) spændende. Altså lige så spændende som når Bruce Willis forfølges af alverdens banditter. Når man så hertil lægger, at dette er en film, der handler om en mand, der taler i telefon, så er der basis for at skrive, at denne film (periodisk) er genial.

For det er - undskyld mit franske - eddermame godt lavet.

Men filmen er også (periodisk) lidt for tam og lidt for urealistisk.

Endelig er filmen indspillet i realtid. Med andre ord: Filmen varer 1 time og 25 minutter - det samme gør handlingen. Det er et kneb, der er med til at give filmen yderligere spænding, men det er også filmens akilleshæl. For der må jo nødvendigvis være perioder, hvor tingene er mindre hæsblæsende.

Men hvad handler filmen om?

Asger er telefonvagt på 112. Op mod fyraften modtager han et opkald:

Jo - vi møder Asger, der er telefonvagt på 112. Altså alarmcentralen. Midt i en hektisk time op mod fyraften modtager han et opkald. Han finder hurtigt ud af, at han taler med en kvinde, der er ved at blive bortført.

De følgende 70 minutter taler han i telefon med hende. Med hendes eksmand (og kidnapper), med kvindens datter, med andre politifolk, med en kammerat med mere.

Citat
Du får ikke yderligere referat fra handlingen, og hvis du ønsker at se filmen, så pas på med at læse for meget om den. Du kan risikere at få afsløret detaljer, som vil ødelægge oplevelsen for dig.

For der kommer altså til at ske ting og sager, som vender op og ned på alting. Intet er, hvad de umiddelbart ser ud til. Hverken for offer, gerningsmand eller Asger på 112-telefonen.

Vi har at gøre med en film med stort set kun én skuespiller: Jakob Cedergren. Han er i hvert fald eneste skuespiller i billedet. På billedsiden er der tillige en stribe statister, der spiller de andre kolleger på vagtcentralen.

Max Melgaard
Jovist - de er et sted derude, kollegerne. Men Asger indvier dem ikke i noget. Han vælger at være den ensomme helt.

Men vi hører også stemmerne i telefonen.

Vi hører Iben - den bortførte kvinde. Vi hører Michael - eksmanden og gerningsmanden. Og mange flere.

Filmen opstår alene i samtalerne.

Filmen opstår alene i samtalerne:

Når jeg refererer til Bruce Willis, er det på grund af de billeder, filmen skaber i vores hjerner. Det kan godt ske, at vi kun ser Jakob Cedergren i billedet. Altså det fysiske på biograflærredet. Men de billeder, vi tilskuere får skabt i vores hjerner er meget, meget stærkere.

Jeg bliver nødt til at bande én gang til (så er det også sidste gang): Men det er eddermame god manuskriptkunst at få sådan noget til at fungere. Det er fornem instruktion. Og det er flot skuespil.

Citat
Og alligevel ender den sure gamle mand på avisen med kun at give fire stjerner.

Helt grundlæggende: Fire stjerner er faktisk en god karakter.

Men det er altså farligt at lave film i realtid. Hvis det skal gøres realistisk, skal der også være pauser.

Disse pauser er naturligvis (periodisk) ekstremt spændende: Altså der hvor Asger laver aftaler i telefonen, og vi afventer, om hans aftaler kan redde situationen. Men sådanne pauser kan også blive for lange og for mange.

Filmen har tillige nogle grimme ridser i den realistiske lak: Vi taler konstant i telefon med offer og gerningsmand. Målet er at finde ud af præcis, hvor de to er, så politiet kan komme til undsætning.

Helt ærligt: Med vore dages sporingsteknik er det noget, en førsteårs politielev kan klare på et minut. Nu sker der i stedet det, at politiet farer forvirret rundt i Nordsjælland på jagt efter den bil, hvor de to befinder sig.

Max Melgaard

Og lige så grimt: Situationen taget i betragtning burde Asger indvi de andre kolleger på vagtcentralen i, hvad han har gang i, så de kan hjælpe ham. Her vælger han i stedet at være den ensomme helt, der handler helt på egne veje - og også bruger metoder, som enhver førsteårs politielev ved, er helt ude i hampen.

"Den skyldige" er lavet under det, der hedder New Danish Screen. Det er puljen, hvor unge talenter får lov at lave discount-spillefilm på skrabede budgetter.

New Danish Screen har de seneste år bevist, at kvaliteten af disse nybegynder-film er ganske høj. Det er fra en kant af film, der har mangler. Det gælder både økonomisk, realistisk, manuskriptmæssigt med mere. Men det ændrer ikke ved, at New Danish Screen er noget af det bedste, der er sket for dansk film i årevis.

Så til allersidst: Se endelig "Den skyldige". Se den og bliv imponeret over, hvor fortættet og godt drama man kan lave for ingen penge, når blot man har den helt rigtige idé.

Og naturligvis: de helt rigtige folk.

"Den skyldige"

  • Instruktion: Gustav Möller
  • Manus: Gustav Möller og Emil Nygaard Albertsen
  • 1 time og 26 minutter, frarådes under 11 år
  • Danmarkspremiere 14. juni 2018

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...