Den socialdemokratiske hovedpine

Fra Weidekamp til Ritt har socialdemokraterne danset slingrevals om Ungdomshuset

EMNER 6. marts 2007 05:00

KØBENHAVN: De får et hus - og vi får fred. Sådan lød budskabet fra Københavns overborgmester Egon Weidekamp til B.T., da han i 1982 havde givet Ungdomshuset på Jagtvejen 69 til de unge. De unge fik dog ikke huset - de fik kun brugsretten over huset, og den forskel skulle senere vise sig at være afgørende. Forinden havde gadeurolighederne raset i halvandet år mellem bz’er-miljøet og myndighederne, så Weidekamp trængte til fred. Som førnævnte citat viser, bundede beslutningen ikke i idealisme. Weidekamp havde indtil da ført en uforsonlig linje over for bz’erne. Da han i 1989 gik af som overborgmester, bekendtgjorde han, at der kun var to ting, han fortrød: At han havde afskaffet sporvognene i København, og at han havde givet brugsretten af Ungdomshuset til bz’erne. Måske havde Weidekamp i mellemtiden fundet ud af, at hans beslutning havde konsekvenser. Dels havde kommunen stadig ansvaret for at vedligeholde bygningen. Og endnu vigtigere; Nu havde man sendt et politisk signal om, at de unge havde en helt legitim ret til at eksistere og samles på deres egne betingelser. Weidekamps efterfølgere på posten har tilsyneladende ikke været glade for denne arv. I hvert fald gik Jens Kramer Mikkelsen gladeligt med til at sælge det uroomsuste hus i 1990 med det påskud, at en forestående renovation af huset ville blive for dyr. I dag kan det argument synes lidt tåget, idet de omfattende skader i kølvandet på uroen løber op i mange gange det usikre bud på mellem 2 og 12 millioner kroner, politikerne jonglerede med, at en renovering ville koste. Og uroen kan ikke komme bag på politikerne. I ryggen havde Kramer de borgerlige, som aldrig rigtigt havde ment, at Ungdomshuset havde en berettigelse. Mest tydeligt kom det frem hos Dansk Folkepartis Louise Frevert, som kaldte det ”en lettelse”, hvis huset blev jævnet med jorden, mens den konservative Helle Sjelle udtrykte, at huset havde overlevet sig selv. Underforstået, at grundlaget for en ungdomsbevælgelse var væk. Nu står så Kramers efterfølger Ritt Bjerregaard tilbage med problemet. Hun har adskillige gange ytret i bedste socialdemokratiske stil, at København skal være rummelig. Spørgsmålet er, hvor rummelig. I gårsdagens Politiken satte overborgmesteren hårdt mod hårdt og afviste at finde et nyt hus til de unge og betale driften af det. - Man kan jo ikke have et kommunalt støttet autonomt miljø, konstaterede hun. I kølvandet på brændende biler og hærgede bygninger kan hun dårligt sige andet. Men problemet - de vrede unge - går jo ikke væk af den grund. Det gjorde rockerne heller ikke, da kommunen i sin tid ville have dem væk fra Titangade i København i kølvandet på en dødbringende panserværnsraket. Dengang hjalp kommunen Hells Angels til at finde lokaler i en mere øde udkant af byen. På samme vis kan Ritt Bjerregaard alligevel blive tvunget til at ”bruge et minut mere på de unge”. Først og fremmest for ikke at havne med eftermælet som den socialdemokratiske overborgmester, der endegyldigt indskrænkede rummeligheden i København og skabte uro i gaderne. Eller i det mindste for at kunne sige: De får et hus - og vi får fred.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...