Den sorte boa

"Jiving in Kalamazoo"

Det kan egentlig anmeldes meget kort. Hun sku' la' vær'. For synge kan hun ikke. Hende Suzanne Brøgger, der, siden hun debuterede som 29-årig med sig selv som iscenesat kærlighedsheltinde i "Fri os fra kærligheden" (1973), har forsynet os med så megen selvoplevet visdom om kønslivets forviklinger. Senest har den 66-årige forfatterinde kastet sig over jazzen, som det kom til udtryk i bogen "Blå biografi" (2006), hvor man på cd kunne høre Brøgger fremføre en række bluesnumre, og denne aften i Utzon-hallens ribbede hvalbug gælder det kærlighedsballader skrevet af pianisten Jan Kaspersen. Vi åbner med "Voodoo Suger Blues", en slow blues, ganske meget i mainstreamstilen efter Ellington, med altsaxofonisten Christina von Bülow rolig midnatsblå i tonesproget. Så kommer Suzanne skridende, helt i sort, boa og læderbukser og med en lille sort viklet turban om det grå hår, som en sensuel bordelmutter fra New Orleans, vil hun synge om, hvordan kærligheden kan gøre en sindssyg lykkelig, sindssyg fortvivlet eller blot sindssyg. Det går bare ikke, når hun åbner munden. For sangstemme har hun ikke meget af. Hun rammer sjældent tonen, kan ikke holde den og swinger værre end en ladeport, der hænger på et hængsel. Så er det så sagt. Til gengæld kan hun charmere og forføre med sine velmodulerede, drilske betragtninger og dybsindigheder om at forelskelsens fortvivlelse og fryd i "small talk" mellem numrene. Hun er jo vores alle sammens "Suzanne Brøgger" og har været forelsket nøjagtig 152 gange, får vi at vide Og det er faktisk det, en sådan aften overlever på. Hendes betroelser og vores sympati for kvinden, der har så meget på hjerte men næppe skulle betro os det i form af jazzsang. Og imens gør de professionelle deres til at få aftenen til at hænge sammen musikalsk. Jan Kaspersen, som sædvanlig letflydende, improviserende fortryllende med kant på flyglet - især hans solo i "H 2 O", men også altsaxofonisten Bülows spil gør indtryk med sin mørke, afklarede tone, og hun får sagt mere og mere væsentligt i en solo, end alle Brøggers ord. Det er meget op ad bakke, og allerværst er det, fordi Brøggers sikkert udmærkede ord er så svære at forstå og få mening ud af, fordi vokalerne klumper og kludrer. Hun sku' lade nogen andre synge sangene, for vi har masser af gode jazzsangerinder herhjemme, der kunne tage over - eksempelvis Sinne Egg, Caroline Henderson og Hanne Boel. Må vi anbefale, at Brøgger fremover holder sig til at deklamere til jazzakkompagnement. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "Jiving in Kalamazoo" Releasekoncert, Utzon Center, Aalborg, fredag aften. Cd'en er udkommet på Bang Forlag. Box, sætliste Voodo Suger Blues, 1 del, Jiving in Kalamazoo, Can't buy my song, Quizzical Eyes, H 2 O, Morning Tea, Voodo Suger Blues, del 2, Serenity, Stalker, Soul Unbound, Sensitive to Green, Spending my Days, ekstra-nummer - Waltz for Yannis.