Brønderslev

Den sorte dame med kniven

Der er faktisk ganske mange, der har iagttaget spøgelset på Sæbygaard

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Spø­gel­set går gen­nem rid­der­sa­len, og lige her fal­der det af en el­ler an­den grund om med et skrig. Kus­to­de Vivi Dyb­dahl og mu­se­ums­in­spek­tør Char­lot­te Grøn­dahl har dog ikke selv set den mys­ti­ske dame i den sor­te kjo­le. foto: Kurt be­ring

SÆBY:Gud i himlen! Hvem er den dame? Se, hun er i sort kjole, har hvid pibekrave om halsen, og så har hun en kniv i højre hånd, og det viser sig, at hun engang blev betragtet som en heks. Vi er på Sæbygaard ved Sæby, hvor der, som på så mange andre slotte og herregårde, spøger. Men som noget særligt på danske herregårde, er der faktisk mange, der har iagttaget spøgelset, og som en konsekvens heraf, findes der ganske mange mundtlige og skriftlige beretninger om fænomenet. Derfor er det også muligt at give et godt signalement af spøgelset, som altid viser sig i riddersalen ved midnatstide. Museumsinspektør ved Sæby Museum, Charlotte Grøndahl, kan for eksempel vise en artikel fra 1932 i den norske avis Aftenposten. Artiklen gengiver en uhyggelig oplevelse på Sæbygaard, hvor nogle af herregårdens gæster mødte en skræmmende kvinde i sort. - Jo, vi har da et nogenlunde præcist billede af personen. Men der er stadig tvivl om, hvem det egentlig er, siger Charlotte Grøndahl, der kan oplyse, at disse spøgelseshistorier er en kærkommen måde at få publikums opmærksomhed på. - Når vi er i gang med en rundvisning, og vi kan se, at folk er blevet lidt trætte, begynder vi at fortælle historien om spøgelset i riddersalen. Det er folk som regel altid meget interesseret i, siger Charlotte Grøndahl. Barnløst ægteskab Hvis man begynder at tidsbestemme spøgelsets påklædning, kunne det med en pæn del sandsynlighed være tale om Karen Skeel, der døde i 1601. Hun var gift med admiral Peder Munk, der ejede Sæbygaard fra 1589 til 1623. Ægteskabet var barnløst, og Charlotte Grøndahl oplyser, at det måske var årsagen til, at mange mente, Karen Skeel var en heks. For hvis man i så mange år ikke kunne få børn, må man da være forbandet af Gud! Men hvorfor Karen Skeel - med klirrende lænker - går gennem riddersalen med en kniv højt hævet, hvorefter hun med et skrig ruller sig sammen på gulvet, er en gåde. Det er mange år siden, at der har boet nogen på Sæbygaard. Derfor er der heller ingen - så vidt vides - nulevende mennesker, der har set spøgelset. Hvilket dog ikke skal afholde os fra at fortælle om mystiske hændelser fra moderne tid. På Sæbygaard arbejder en kustode ved navn Vivi Dybdahl, og hun er fra Østervrå. Alle der kender hende kan berette om en kvinde med begge ben solidt plantet på jorden, og så har hun i øvrigt masser af humor. Hun har et skuldertræk og et endnu større smil tilovers for, at der skulle findes spøgelser på Sæbygaard, men sidste år var hun alligevel ude for en oplevelse, hun godt nok synes var lidt speciel. Lukket låge På Sæbygaard findes et lille bibliotek med et fornemt skrivebord. I gennem længere tid gik lågen i skrivebordet op, selv om Vivi Dybdahl havde lukket lågen dagen i forvejen. Før Vivi tog af sted på sommerferie sørgede hun for - via noget køkkenrulle - at lågen forblev lukket. Lågen var under observation af de øvrige ansatte på Sæbygaard, og i samtlige 14 dage forblev lågen lukket. Men samme dag, Vivi vendte tilbage fra ferien, åbnede lågen sig igen. Var papiret fra køkkenrullen mon blevet for gammelt? Eller var der bare et eller andet, der var gået i sort?