Musik

Den spanske mester

Pepe Romero gav koncert med hele Aalborg Symfoniorkester som ¿akkompagnerende guitar¿.

Pepe Romero gav koncert med hele Aalborg Symfoniorkester som ¿akkompagnerende guitar¿.

GUITARFESTIVAL Pepe Romero # # # # # ¤ Aalborgs store internationale guitarfestival er netop skudt i gang med work shops og koncerter over hele byen. Eftersom festivalens klassiske scoop i år, Pepe Romero, hører til i den absolutte verdenselite, så lå et genhør med Rodrigos smukke koncert lige til højrebenet. Den fik vi så i en forrygende udførelse og kombineret med et fint og vel afstemt program. Rimskij-Korsakovs ¿Capriccio espagnol¿ anslog den spanske grundstemning med sit folkloristiske tonesprog, den andalusiske dans og sigøjnersangen i en festlig og farverig instrumentering, og satserne blev ramt på kornet og styret præcist af engelske Ramon Gamba på podiet. Men det var ¿Concierto de Aranjuez¿ og Pepe Romeo, der for alvor trak stikket hjem. Rodrigos koncert er indbegrebet af den spanske folkesjæl, de andalusiske sange og danse med deres særegne afrikanske og arabiske rødder. Melodien i den langsomme 2. sats hører til blandt de smukkeste af slagsen, den om hvilken Miles Davis en gang sagde, at jo blødere man spillede den, jo stærkere blev den. Også Romero spillede melodien udfra samme filosofi, uden smerten, duenden fra den spanske sigøjnertradition, men med en sødme i de arabiske arabesker og en overjordisk skønhed i tonen, som ganske enkelt var ubeskrivelig. Med det udgangspunkt var det imponerende og en ren fryd at høre det fulde symfoniorkester lægge sig under solisten og klinge næsten som en akkompagnerende guitar, aldrig var der problemer i den vanskelige dynamiske balance, og små perler i dialogen mellem solist og orkestermusikrere var der masser af. Og Dan Lebechs fornemme engelskhorn solo var ren melodi og meget mere end det, smukt! Med Romeros to ekstranumre, Tarregas ¿Recuardos de la Alhambra¿ og et lille stykke komponeret af faderen, demonstrerede han nogle af de kvaliteter, som har gjort ham til en unik stemme i den internationale guitarverden, en lydefri, uanstrengt teknik koblet med en naturlig og indfølt musikalitet, en uprætentiøs mester i musikkens tjeneste. Elgars kendte ¿Enigma-variationer¿ fungerede som et perfekt match til den spanske poesi. De små variationer er karakterstykker og -tegninger, som vi også kender fra Carl Nielsens senere 2. symfoni. Og igen imponerede dirigenten Rumon Gamba med sin præcise styring af begivenhederne og de enkelte satsers karakter, det er længe siden, man har man hørt så homogene blæsergrupper så fint integreret i strygerklangen, som fx. i 9. satsens lange crescendoforløb. Kombineret med de mange fine soloindslag blev der leveret en fornem kollektiv indsats fra hele ensemblet. Det var det første møde mellem Rumon Gamba og Aalborgsymfonikerne, og det bør blive til et genhør. Tore Mortensen kultur@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk: { Aalborg Internationale Guitarfestival Pepe Romero og Aalborg Symfoniorkester www.aalborgguitarfestival.dk