Lokalpolitik

Den stilfærdige facon

Elav Pinstrup (V) fejrer 25 år i politik - m.m.

ARDEN:- Det fascinerende ved at være med i politik er jo, at man tror på, at man kan være med til at præge en udvikling og drive værket. - Lykkes det, synes man, det er helt fint. Hvis ikke, så lærer man heldigvis af at komme lidt i modvind. Man opdager, at andre jo også fostrer gode ideer. Og da gælder det om at være voksen nok til at erkende, at hans eller hendes forslag nok var bedre end mit. Elav Pinstrup, 67 år og erfaren byrådspolitiker, gør en slags status op til morgendagens åbent hus på Astrup Kro, hvor han og hustruen Aase gerne vil fejre, at de har "truffet mange interessante og spændende mennesker gennem alle årene". Ikke at han har tænkt sig at kvitte lokalpolitikken, "for det er stadig herligt at være med", føler han. Og forsikrer i samme åndedrag, at Venstre ved næste kommunalvalg stensikkert må finde sig en anden borgmesterkandidat. Med mere Udgangspunktet for at samle en masse mennesker på Astrup Kro er de 42 år på landejendommen "Nibestedgård" i Akselterp, et livsværk, som sluttede i sommer, da parret solgte og købte hus på Miehesgade i Arden. Efterfølgende har Elav Pinstrup rundet et kvart århundrede i lokalpolitikkens tjeneste - "42 år i Akselterp - 25 år i Arden Byråd - 25 år i Alm. Brand m.m.", som det hedder i indbydelsen. "Med mere" dækker over 27 år i samme forsikringsselskabs repræsentantskab og lige så lang tid inden for landboforeningen - først Hadsund Landboforening og efter fusionen tillidsposter i Aalborg Amts Landboforening, som Elav Pinstrup først kvittede i 2001. Mejeriet har han bestyrelsesmæssigt tjent siden 1965 - først som Astrup Mejeri, så Nordjyske Mejeriselskab og siden 1989 MD både som kredsrådsformand og regionsbestyrelsen. Dertil sad han en årrække som formand planteavlsudvalget og Landsudvalget for Planteavl. Fru Ebbesen Størstedelen af sin sparsomme landmandsfritid har Elav Pinstrup imidlertid lagt i den brede lokalpolitiske palet med poster inden for skole, kultur, det sociale og det tekniske område. I seks år har Pinstrup ledet udvalget for teknik og miljø, ligesom han som nyvalgt borgerlistemand i 1974 straks satte sig i formandssædet for udvalget for faste ejendomme, der siden blev nedlagt. Netop i den periode noterede Elav Pinstrup sin største personlige oplevelse som politiker. - Det var omkring 1980, da vi var igang med at lave om på det daværende aldersomshjem Solgården med fru Ebbesen som leder. Et menneske, jeg nærede stor respekt for. Fru Ebbesen var et beskedent menneske, som aldrig selv kunne finde på at bede om noget, men heldigvis fik udvalget den fortræffelige ide at installere en elevator. - Og hvilken forandring, det gav i et alderdomshjem præget af en hverdag med masser af tunge løft og mange skridt op og ned ad trapper. Den beslutning var vi stolte af, husker Elav Pinstrup. Ud i svinget Men man kan i sagens natur ikke sidde uafbrudt i byrådet fra april 1974 til maj 2003 og netop have rundet 25 års jubilæum. Nyopstillingen på Venstres partiliste kostede, trods pæne stemmetal, Elav Pinstrup mandatet i perioden 1982 til 1986. Næsten samtidig mistede han sin plads i landboforeningens bestyrelse. - Vist var da jeg træt af at blive stemt ud begge steder. Men ikke ret længe. For det viste sig at være en rigtig god ting, at bondemanden fik tid til at gå derhjemme og lappe lidt på sit landbrug. Netop den periode med en rente på 17-18 procent havde erhvervet nogle af sine vanskeligste år. - Modgang modner, og det viste sig heldigvis at være en fordel for mig at ryge ud for en stund, funderer Elav Pinstrup, som fra 1986 igen havde indflydelse både i politik, forsikring og mejeri og fra 1988 kunne føje landboforeningen på visitkortet over tillidsposter. Fornuftig kone Hvordan orker man så meget og samtidig være landmand. - Med en fornuftig kone og nogle dygtige folk til at hjælpe til, når man langt. Jeg har selv kunnet bestemme, hvad jeg ville, og tillidshvervene har hængt som perler på den snor, man kunne kalde den demokratiske proces, som jeg nærer stor respekt for. -Frem for alt har jeg fået lov til at møde en række dygtige mennesker både inden for kommune, forsikringsbranche og landbrug. Folk, som jeg ofte har kunnet sidde og føre en fortrolig snak med. - Det med at tale sig til rette er en facon, jeg holder af. Jeg er nok ikke typen, der skælder ud. Jeg har jo opdaget, at en stille snak over en kop kaffe ofte løser mange flere problemer end det store, forkromede debatmøde. - Ideer, man ønsker gennemført, har tit bedst af at modne lidt. Ikke for ingenting kan vi bønder jo godt lide at sove på en beslutning.