Blokhus

Den store badedag i Blokhus

Torsdag 16. juli er det 150 år siden, at byens første badegæst sprang i bølgerne til stor undren for de lokale beboere

Det varede ikke længe, inden tidens kvinder fandt det fornøjeligt med bølgen blå. Foto: Egnssamlingen i Saltum
Det varede ikke længe, inden tidens kvinder fandt det fornøjeligt med bølgen blå. Foto: Egnssamlingen i Saltum

BLOKHUS: Den dansk-jødiske forfatter Meir Aron Goldschmidt var den første dokumenterede badegæst i Blokhus. Søndag 16. juli 1865 sprang han i bølgerne til stor undren for de lokale, der aldrig selv turde drømme om noget lignende. Havet var farligt, mente man dengang.

Han boede på Hotel Nordsøen i 10 dage. Hotellets forpagter var idemanden bag eventen. Han havde en drøm om at forvandle Blokhus til badeby.

”Jeg har da også endelig fået mig et nordsøbad. Jeg er kun bange for, at når alt dette bliver bekendt, går idyllen af Blokhus - endskønt et lille stykke klit kan man vel få lov at beholde?”, skrev Meir Aron Goldschmidt i sin dagbog efterfølgende.

Dukkerten satte forvandlingen i gang i Blokhus. I dag er området er fyldt med sommerhuse, badegæster og liv. Ikke mindst i de mange strandhuse, der dukkede op snart efter den jødiske forfatters første besøg.

Det skal fejres

Turisterne er blevet en af de største indtægtskilder i hele Jammerbugt. Blokhus er blevet kendt som ”den hvide badeby og er blandt Danmarks mest populære sommerhusområder.

Jubilæet bliver fejret torsdag 16. juli med en sand kaskade af begivenheder. Fra morgen til aften er der et tætpakket program med dukkert, yoga, sandslotsbygning, beachminton, skudehandelsmarked og faldskærmsudspring.

- Det bliver én stor fest med masser af aktiviteter. Vi forventer den vil gå over i historien som en helt særlig dag, hverken byens sommergæster eller fastboende vil glemme, siger Jette Grønhøj fra VisitJammerbugten, der er koordinator for begivenheden.

Blandt de mest spændende programpunkter er blandt andet. Kl. 13 vil menneskemængden forsøge at skrive Blokhus på stranden foran badehusene, kl. 13.45 gælder det et rekordforsøg.

Verdens længste badekæde skal dannes ved fællesdukkert i Vesterhavet foran badehusene. Kl. 16 er der historisk modeshow med bademode fra årene 1900-1970.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden