Den store opgave

Når det nyvalgte folketing går i arbejde efter valget i næste uge, venter især én meget stor opgave. Det meste af foråret vil gå med at behandle og vedtage de henved 50 lovforslag fordelt på 2800 sider, der udgør regeringens forslag til kommunalreform.

Lokalpolitik 1. februar 2005 23:14

Netop hensynet til den opgave er en afgørende forklaring på, at valget kommer i denne måned, mindre end tre år og tre måneder efter det seneste valg. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forklarede - da han udskrev valget - at regeringen gerne ville have vælgernes mandat til reformen. Meningsmålingerne tyder også på, at han får det, for VK er sammen med Dansk Folkeparti langt foran oppositionen. Til gengæld har reformen fyldt forbavsende lidt i valgkampen. Mogens Lykketoft (S) har spillet ud med en decideret jobgaranti til de offentligt ansatte, men generelt har reformen trods dens store betydning for både ansatte og brugere haft svært ved at trække overskrifter. At reformen med stor sandsynlighed bliver vedtaget af kun tre partier, ærgrer Knud Kristensen, konservativ borgmester i Aars: - Vi skal have en kommunal struktur, der kan holde i 50 år. Så det vil være rigtig godt, hvis man kan sikre et større flertal. Jeg synes, at det er for ringe, hvis der ikke kommer flere mandater bag en så vigtig reform. Godt råd til S Trods partiskel er Knud Kristensen klar med et godt råd, som efter hans overbevisning både vil sikre bredere flertal bag reformen - og give Socialdemokraterne et bedre valg på tirsdag: - Mogens Lykketoft skal kalde sine folk sammen, så de kan komme med en klar melding om de par krav, der skiller dem fra reformen. Derefter kan den rettes til, så vi får det brede flertal. Henvendelsen bør komme fra Socialdemokraterne, for det var dem, der gik fra forhandlingerne. Arbejdet med en ændring af den kommunale struktur blev indledt, da regeringen nedsatte Strukturkommissionen 1. oktober 2002. Den barslede i januar i fjor med tre digre bind, som blandt andet pegede på, at kommuner burde være på mindst 20.000 indbyggere og helst 30.000. Til gengæld pegede den også på stordriftsulemper ved kommuner over 50.000 indbyggere. Foråret 2004 blev brugt til intensive forhandlinger mellem regering, Dansk Folkeparti, S og R. I den sidste ende valgte Socialdemokrater og Radikale at forlade forhandlingerne, først og fremmest fordi de ikke mente at få ordentlig besked om de økonomiske konsekvenser af reformen. Blandt de mest omdiskuterede punkter var desuden dels de kommende regioners størrelse, dels deres beføjelser. Og Henning G. Jensen (S), borgmester i Aalborg, peger netop på en styrkelse af regionerne, når han skal komme med ønsker til reformen: - Regionerne skal have ansvaret for beskæftigelse og miljøpolitik. Desuden skal de have lov til at udskrive skatter. Efter sammenbruddet i forhandlingerne indgik regeringen og DF i juni forlig om reformen, hvorefter kommunerne fik efteråret til at finde frivilligt sammen. Det resulterede i, at de nuværende 27 nordjyske kommuner fandt sammen til ni - hvori endda indgår Aalestrup og det meste af Mariager Kommune, der nu ligger i henholdsvis Viborg og Århus amtskommuner. I januar fremlagde regeringen så de mange sider lovforslag, der i løbet af foråret skal sætte de præcise rammer for reformen, som formelt træder i kraft 1. januar 2007.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...