Den store plænekoncert

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

koncerten er i gang - lydbilledet vokser til crescendo mellem murene.

symfoni Plæneklipperkoncert # # # # # ¤ Forventningen ligger der allerede i den tidlige weekend-morgens kølige vind. Den klaprer med flagsnoren på naboens flagstang, taktfaste smæld, ikke ulig dirigentens taktstok mod podiekanten, når han kalder orkestret til samling. Men her er der lang vej endnu, før koncerten bryder løs. Alle ved, at den skal være mindst ni, helst ti, før vi lader vore instrumenter oplade deres røst i den gigantiske kollektive koncert, der gentages weekend efter weekend fra tidligt forår til sent efterår - Plæneklipperkoncerten - oktan-bolero opført af havefolket. Kirkeklokkerne giver det endelige startsignal. Enkelte har allerede været i gang med at stemme deres maskiner i det fjerne. En snerrer højt i en vred disharmoni helt nede fra den anden ende af sportspladsen, en anden durrer sin dystre moll lidt tættere på, over tagene. Men stadig en koncerten kun på vej, lavmælt, i sin vorden. Som den første blåsorte skytone i horisonten på en dag, der skal byde på både skybrud og torden. Det skal denne dag ikke - her er alt blåt og frisk og fuglene bidrager med glade piccolo-pift, mens de stadig kan høres. For det vil ikke vare længe. Klokken ti går det løs. Kirkeklokken klinger ud og afløses straks af et dybt barytonbrøl fra en grønsvær ikke langt herfra. Vi snakker firtakter her, mindst 4,5 HK, stemplets glade sang maler sit energiske, kraftfulde lydbillede - enstonigt, og så alligevel - med en stigende takt og tone, mens motoren bliver varm og rotoren pisker græs og luft til en grøn tåge under skjoldet. Skjoldet af lakeret stål, som også sættes i lydlige svingninger af de stærke mekaniske kræfter fra den kompakte eksplosionsmotor, der kun er nødtørftigt lyddæmpet. Genlyden slår mellem gul- og rødstensvæggge, sendes til vejrs af tagenes skrå eternit-reflektorer og står i stænger og blokke ud mellem parcelhuskvarterets rektangulære sten- og glasflader. Carportens træværk summer med, og liguster og spireabælter lægger deres sordin på tonebruset, mens det endnu er muligt. For nu kommer de andre til. En totakter knalder glad en kontrarytme og føjer et blåligt lugtbillede til koncertens udtryk. En anden firtakter - ældre, mindre, ru i mælet, sætter ind med en ledsagende klapren og en ejendommelig bølgegang i omdrejningstallet, som om brændstoffet tilføres med skiftende styrke. En havetraktor lægger sin trecylindrede diesel-basbund på det samlede billede - og en højstemt håndskubber blander sig med sin rytmisk fræsende stigen og falden. Det trænede øre genkender også Flymoens diskrete, elektriske hvin, når den på sin luftpude svæver fremad over den kortvoksende turf-plæne, hvor en vildfaren bellis er dens største udfordring (hvis da ikke den i et sekunds uopmærksomhed får kappet sit eget el-kabel med bandeord og knaldede sikringer til følge). Flere og flere slutter sig til symfonien - der går kanon i det, Mester Jakob-effekten er tydelig - når en sætter ud, sætter en anden i, tre, fire, fem på stribe. På et tidspunkt føles det som om hele vejen - og parallelvejen - med samt alle andre inden for hørevidde spiller med på den overdådige anarko-symfoni. Brølet er enormt, universelt, luften er tung af benzindampe, udstødningsgasser, sved - for slet ikke at tale om de milliarder af dødelige partikler. Næsehule og svælg bader sig i dunsterne af eksploderende fossile brændstoffer blandet med den tykke, grødefulde saftlugt fra de kværnede græsser. Bioklippere, øko-teknik, rummelige opsamlere, tonsvis af vådt, saftigt, grønt materiale, smadret klorofyl og pulveriseret tørstof, bliver rituelt bredt ud over et vældigt areal. Vi, de musicerende tempeltjenere, på samme tid høster og ofrer en enorm symbolsk afgrøde, der efterlader de hellige haver som smukke, sirlige, smaragdgrønne firkanter i middagssolen. Her kan de beses fra det jetdrevne rutefly, der synes at have ventet på koncertens crescendo op mod frokosttid for så pludselig at gå på vingerne ude over fjorden og samle hele den vældige lydmanifestation i græshøjde til ét stort samlet lydtårn mellem himmel og jord... Så kan dirigenten slå af - klik-klik på flagstangen og pip-pip under tagskægget og hallo, hvor blev der stille! Ikke bare her, men i hele vores tidszone, fra Middelhavet til polarcirklen. Et forbløffende perspektiv. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk Friluftskoncert for plæneklipper. Hver weekend i tørvejr. Spillested: Hele den vestlige verden, skiftevis på nordlige og sydlige halvkugle. Værker af: Ginge, Flymo, Texas, Partner, Tornado, Major m.fl.