Overenskomster

Den sure tjans

De får ingen penge, ingen tak og de ofrer deres fritid. Til gengæld må de stå model til bøvl og brok

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nogen skal jo gøre det. Ikke alt frivilligt arbejde er hyggeligt og sjovt. Men det er nødvendigt. Arkivfoto: Kim Agersten/Polfoto

NORDJYLLAND:Der en gruppe af danskere, der udefra set minder mest om en flok masochister. En gruppe for hvem sure idrætshaller, svedige trøjer, kolde vintermorgener, generalforsamlinger, udvalgsreferater og hundredvis af ulønnede arbejdstimer er et tilvalg. En gruppe, der trods årtiers dommedagsprofetier og varsler om snarlig død for foreningslivet, tropper stabilt op for at give en hånd med. Det er de frivillige i idrætsverdenen. Ifølge Danmarks Idræts-Forbund findes der 500.000 af dem fordelt over hele landet og sandsynligvis lige så mange individuelle forklaringer på deres lyst til at melde sig under fanerne. I gennemsnit yder de frivillige fire timer om ugen på landets sportsbaner og i idrætshallerne, fortæller Bjarne Ibsen, der har forsket i frivillige ved Syddansk Universitet. - For langt hovedparten af alle frivillige er det kun nogle få timer i løbet af måneden. De kører børnene til fodbold eller hjælper til ved et arrangement. Derudover er der en lille hård kerne, som yder flere hundrede timer om året, siger frivillighedsforskeren og fremhæver det paradoksale i, at jo mere tid man bruger på sit almindelige lønarbejde, desto flere timer ofrer man som frivillig: - De, der arbejder 50 timer om ugen, yder mere frivilligt arbejde, end de, der arbejder 30 timer. Og det er ikke kun børn og unge, de bruger tid på. En ny gruppe, som der også skal afsættes tid til, er dukket op: De krævende forældre. I Danmarks Idræts-Forbund kender man alt til de engagerede mødre og fædre, der i stigende grad forlanger særbehandling. Forældrekrav - I dag er forældre mere oppe på dupperne, når det gælder deres børns fritidsliv. Det er naturligvis positivt, at de er engagerede, men der er risiko for, at de bliver overengagerede. Vi oplever, at forældre i langt højere grad end tidligere råber alle mulige ting til trænere, instruktører og dommere, siger kommunikationschef Morten Mølholm. Typisk bliver man involveret i frivilligt arbejde, fordi man i forvejen er aktiv, udadvendt og deltager i verden omkring en. - Man starter til et arrangement for lilleputterne, og pludselig er man holdleder. Meget frivilligt arbejde opstår, fordi der ganske simpelt ikke er andre til at gøre det. Derfor er det også nemmest at få frivillige i små grupper, hvor folk ikke kan undslå sig, fortæller Bjarne Ibsen. Arbejdet skal føles nødvendigt, give mening, og man skal føle lyst til det, sammenfatter frivillighedsforskeren. Til spørgsmålet om, hvad alle disse ildsjæle får ud af at vaske spillertrøjer, træne lilleputter og rydde op efter kampene, svarer Bjarne Ibsen: - Jeg plejer at sige det sådan her: Hvad får vi ud af at være i en familie? Hvad får vi ud af at forelske os? Der ligger ikke et bevidst motiv bag. Den væsentlige forklaring på, hvorfor vi involverer os, er, at vi gør det, fordi det er vedkommende og giver mening i forhold til de sammenhænge, vi indgår i. Man involverer sig i en idrætsklub, fordi det er nødvendigt. Nøjagtigt ligesom vi gør en masse ting i en familie, uden at det nødvendigvis er sjovt, men fordi vi kan se, det er nødvendigt for at få det til at fungere. Samtidig giver det mening. Det føles for eksempel enormt meningsfyldt at opleve den glæde, børnene kan have ved at spille fodbold, og når man kan se, det kun kan lade sig gøre, hvis man engagerer sig, ja, så gør man det. For nogle år siden iværksatte Danmarks Idræts-Forbund kampagnen "tak en frivillig", der med glimt i øjet opfordrede medlemmerne af landets idrætsklubber til at klappe de frivillige på skulderen. Spørgeskemaundersøgelser havde vist, at de frivillige savnede anerkendelse fra omgivelserne, og i stedet for at sige tak lagde kampagnen op til, at man sagde "fiskekutter", "altankasse" eller et andet ord for at takke for indsatsen. Husk at sige tak Men frivillighedsforsker Bjarne Ibsen tror ikke på initiativerne. Han sammenligner det med at blive mindet om, at man skal huske at sige til konen, at man elsker hende. Påskønnelsen skal komme fra ungernes begejstrede udtryk og forældrenes umiddelbare anerkendelse, mener han. Det frivillige arbejde er tilmed mere frivilligt i dag end tidligere, vurderer Bjarne Ibsen: - Før opfattede man det som en social norm og en forpligtelse. I dag gør folk det ikke, fordi de bør, men fordi de har lyst. I disse år oplever mange idrætsforeninger, at det er vanskeligt at skaffe nye frivillige. Alligevel viser undersøgelser, at der er en stigende andel af danskerne, der udfører frivilligt arbejde, forklarer Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet. - Så når den enkelte forening har et problem, skyldes det enten, at foreningen ikke gør det godt nok, eller at arbejdet opleves som unødvendigt. I Danmarks Idræts-Forbund afventer man fremtiden med spænding. Om 10-15 år finder der et generationsskifte sted blandt frivillige i idrætsverdenen, og kommunikationschef Morten Mølholm forudser, at det bliver forbundets største udfordring at skaffe nye unge kræfter til at tage over. - De nye generationer har en anden indstilling til at være frivillig. De er mere projektorienterede og tænker mere i, hvad de selv får ud af det, end de ældre idealister. Derudover er mange foreninger for gammeldags organiseret, så de ikke tiltrækker nye i tilstrækkelig grad. De færreste unge har tålmodighed til generalforsamlinger og udvalgsreferater, forklarer han.