Den svære beslutning

Overlæge på intensiv afdeling opfordrer alle til at drøfte organdonation

Ofte er det overlæge Pernille Haure, som tager de vanskelige samtaler med pårørende om organdonation. Hun opfordrer alle til at tage stilling og eventuelt melde sig til donorregistret i tilfælde af, at situationen skulle opstå. Foto: Mette Nielsen

Ofte er det overlæge Pernille Haure, som tager de vanskelige samtaler med pårørende om organdonation. Hun opfordrer alle til at tage stilling og eventuelt melde sig til donorregistret i tilfælde af, at situationen skulle opstå. Foto: Mette Nielsen

NORDJYLLAND:- Jeg vænner mig aldrig til at stå med forældrene eller børnene til en patient, som ligger og er hjernedød. Det er hårdt hver gang. Pernille Haure er overlæge på Aalborg Sygehus' neuro-medicinske afdeling. Det er stedet, hvor hårdt kvæstede trafikofre og folk med voldsomme hjerneblødninger bliver indlagt. I nogle tilfælde står patientens liv ikke til at redde. Og så falder det ofte i Pernille Haures lod at tale med familien om organdonation, når patienten er erklæret hjernedød. Hvis de pårørende giver deres accept, fjerner lægerne de organer fra patienten, som kan bruges, før hjertet holder op med at slå. Det være sig nyrer, lever, lunger og hjerte. Der er stort set altid en anden patient et andet sted i Danmark, de øvrige nordiske lande eller i resten af Europa, som har hårdt brug for en ny nyre, lunge, lever eller hjerte. - Jeg synes det er fantastisk, at det kan lade sig gøre. Vi ved, hvor mange der står på ventelisterne. Nogle af dem dør, hvis ikke de får et organ. Eller nyrepatienterne, som får et rigtigt dårligt liv. Så jeg har det godt med, at der trods alt kan komme noget positivt ud af noget så tragisk som et pludseligt dødsfald, siger Pernille Haure. Hun oplever også, at det i nogle tilfælde ligefrem kan være en trøst for de pårørende, at organerne fra en hjernedød søn, datter far eller mor kan være med til at redde andres liv. - Vi plejer at snakke rigtig mange gange med vores pårørende, hvis der er mulighed for det i sådan et forløb. Så i mange tilfælde er de ikke så overraskede, og i mange tilfælde kommer de pårørende også og spørger, om vi nu snakker om organdonation, når vi nævner ordet "hjernedød". Bedre til at tage stilling I det hele taget er det overlægens indtryk, at folk i almindelighed er blevet langt bedre til at tage stilling til eventuel organdonation. Samtidig er lægerne også blevet mere opmærksomme på de tilfælde, hvor organdonation er oplagt. Den skærpede fokus på organdonation kan aflæses direkte af statistikkerne. Sidste år havde intensiv afdeling på Aalborg Sygehus i alt fire organdonationer. I år har der allerede været syv indtil videre. Trods den øgede fokus kan det være svært for pårørende at skulle træffe en hurtig beslutning om, hvorvidt lægerne må fjerne organerne fra deres hjernedøde familiemedlem, mens hjertet stadig slår. - Vi oplever, at det er noget lettere for de pårørende at træffe en beslutning, hvis det er noget, de har drøftet i familien, og patienten måske ligefrem har taget stilling. Eventuelt ved at melde sig til donorregistret. Det giver en form for afklaring for de pårørende, som dermed slipper for at bruge kræfter på det i den svære situation, de står i, siger Pernille Haure. Altid accept fra pårørende Selv om en hjernedød patient eventuelt via donorregistret har givet tilsagn om, at lægerne må fjerne organerne, sker det aldrig uden de pårørendes godkendelse. Og i de tilfælde, hvor familien giver tilsagn, bliver de altid bagefter underrettet om, hvem der har modtaget organerne, og hvordan det er gået med operationen. For eksempel kan familien få at vide, at en lever er blevet transplanteret til 53-årig mand, eller at en 25-årig kvinde nu går rundt med nyren fra det afdøde familiemedlem. De pårørende modtager også et takkebrev fra det sygehus, der har udført operationen. Pernille Haure har allerede for mange år siden tilmeldt sig som organdonor.