Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu er død

Desmond Tutu var en stærk kritiker af apartheidstyret i Sydafrika. Han fik i 1984 Nobels fredspris.

Archbishop Emeritus Desmond Tutu''s 90th birthday, in Cape Town <i>Sumaya Hisham/Reuters</i>

Archbishop Emeritus Desmond Tutu''s 90th birthday, in Cape Town Sumaya Hisham/Reuters

Den berømte ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper Desmond Tutu er død, 90 år.

Det oplyser den sydafrikanske præsident i en meddelelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Desmond Tutu har i sit lange liv haft en central rolle i Sydafrika - både før og efter apartheid.

Han var en stærk kritiker af apartheidstyret, der tidligere regerede Sydafrika. Især var han kendt for sin ikkevoldelige modstand. Desmond Tutu fik i 1984 Nobels fredspris for sit arbejde.

Efter at apartheidstyret brød sammen, har Desmond Tutu spillet en stor rolle i landets forsøg på at komme videre. Blandt andet at forsone hvide og sorte.

/ritzau/