Den syngende cello

Brantelid er en be­ty­de­lig in­stru­men­ta­list, der kan dri­ve det vidt. Ar­kiv­fo­to
Musik 1. august 2007 06:00

Vendsyssel Festival Andreas Brantelid # # # # # ¤ Den danske cellist Andreas Brantelid har allerede i flere år været etableret som et af de betydeligste klassiske talenter herhjemme, senest understreget med udnævnelsen som årets DR-kunstner, og endelig fik det nordjyske publikum lejlighed til at stifte bekendtskab med denne ganske unge musiker. Koncerten fandt sted i Vendsyssel Festivalens regi i Sognegården i Hjørring, og Brantelid blev akkompagneret af den næsten jævnaldrende svenske Peter Friis Johansson i et rent romantisk program. At Brantelid er et ganske usædvanligt talent, blev man overbevist om allerede med fremførelsen af Schuberts “Arpeggione” sonate. Brantelid forløste værket med dets bittersøde melodik og lyse klang i en nedtonet dynamik og med en dvælende frasering, der var styret indefra som en ‘lied ohne worte’. Værket matchede perfekt til Brantelids egen musikalitet og sound, ikke det intense, dramatiske udtryk, men pinligt rent og med en slank og skrøbelig tone, der indeholder myriader af nuancer indenfor instrumentets lyriske klangskala. I Faurés cello sonate i g-mol lykkedes det ikke for de to unge musikere at finde den rette balance mellem den klaver og solostemmen i de to ydersatser, hvor den vanskelige klaverstemme blev for dominerende; til gengæld blev andante-satsen et af koncertens mange betagende højdepunkter. Balancen blev dog genetableret efter pausen, først med et subtilt afstemt med- og modspil i Janáceks “Fairy tales”. I César Francks store og krævende A-dur sonate med den Wagner inspirerede harmonik og tematik fandt Brentelid og Johansson hinanden i et intenst drama og med perfekt sammenspil, som satte et fornemt punktum for koncerten. Efter denne tour de force blev luften renset med det lille ekstranummer, Ravels fine, spansk-influerede “Habanera”. Allerede som 20-årig viser Brantelid sig som en betydelig instrumentalist uden trang til al udvendig ækvilibrisme og en moden musiker, der spiller indefra. Hvad kan det ikke blive til? Tore Mortensen kultur@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Schubert, Fauré, Franck, Janácek Andreas Brantelid, Peter Friis Johansson Sognegården, Hjørring mandag aften

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...