Den tapre vandsoldat

Naturkatastrofer 6. april 2003 08:00

Den tapre vandsoldat Delfinen Kahili fører an i rækkerne af mere eller mindre eksotiske dyr, der hjælper koalitionsstyrkerne på vej mod Bagdad Af Niels-Victor Christiansen Ingen i hele det amerikanske forsvar er mere veltrænet end den 32-årige minestrygnings-specialist Kahili og hans syv kolleger. Og ingen får bedre forplejning. Deres foretrukne lækkerbidder, ti-armede blæksprutter, ankommer under Irak-felttoget pr. fly fra den anden side af kloden. De arbejder højst en time hver anden dag, og når de bliver trætte af dagens militære dont, tager de sig en udflugt ud i det blå for at se nærmere på omgivelserne. Men de vender altid tilbage til deres base. Kahili er en delfin i det amerikanske søværns tjeneste. Han er en ørn til at finde søminer, sprængstoffer og andre menneskeskabte genstande under vandet. I disse uger får han og kollegerne deres ilddåb i Den persiske Golf. De har hjulpet med at rydde havnen og indsejlingen til den irakiske havneby, Umm Qasr, for søminer, så der nu omsider kan komme ordentlig gang i indskibningen af nødhjælp til det krigshærgede irakiske folk. Delfin-delingen er ikke alene om at repræsentere de højere dyriske instinkter i krigen mod Saddam Hussein. En styrke af californiske søløver bevogter amerikanske flådeenheder imod undersøiske terrorister, som kan vente at blive lagt i håndjern og halet op på det tørre, hvis de stikker snorkelen for langt frem. Hunde snuser efter bomber og våben. Høns blev i krigens første dage posteret i bure på taget af mandskabsvogne for at varsle imod kemiske eller biologiske angreb på samme måde som kanariefugle gennem tiderne har været brugt til at spore giftgasser i kulminerne. Men hele krigens hønse-styrke på 43 omkom i det hårde ørkenklima efter strabadserne undervejs til slagmarken. En due-brigade har afløst hønsene. Også bier og hvepse er indforskrevet for at give det amerikanske forsvar lidt ekstra brod. Men det blev ikke til så meget som en birolle denne gang. Deres evner til at spore kemikalier og finde landminer og granater i ørkenen er endnu på det eksperimentelle stade. De fik ordre til at blive hjemme, indtil de bliver flyveklare i militær forstand. Ikke uventet har amerikanske dyreværnsfolk rejst skarpe protester imod, hvad de betragter som umenneskelig behandling af dyrene i krigens tjeneste. Men så længe dyr kan løse militære opgaver bedre end mænd, maskiner og højteknologi, vil de være med i felten. Sådan har det været i tusinder af år, hvadenten det gjaldt skræmmende elefanter, heste, vilddyr eller bidske hunde, de rottejagende katte i første verdenskrigs skyttegrave, kameler, mulddyr og lamaer til at slæbe udrustning og forsyninger, brevduer eller falkene, der var trænet til at opfange dem. "Det illustrerer med al ønskelig tydelighed hvor stærkt brug, vi har for dem, når vi føler os tvunget til at anbringe en høne i et bur ovenpå en Humvee for at holde øje med giftstofferne i omgivelserne," siger Alan Rudolph, som er en af forskningslederne i det amerikanske forsvars forskningsprojekt-kontor. Rudolph og hans folk mente, at hønsene og nu duerne ville få en vigtig rolle, hvis forureningen fra brændende oliebrønde forstyrrede de fintfølende måleinstrumenter, der ellers skal spore de dødbringende stoffer fra kemiske eller biologiske våben. Krigens ubestridte dyre-stjerner er imidlertid delfinerne og søløverne, som tillige er fotogene, underholdende og populære. Delfinernes minerydning er allerede udskreget som en succes. De militære talsmænd siger, at delfiner længe har vist deres dygtighed ved at bruge deres fænomenale naturlige sonar til at finde mulige miner og markere dem med transpondere, hvis signaler gør det let for dykkere at tage de pågældende genstande i øjesyn. Delfinerne er trænet i mere end et årti i den amerikanske flådes Marine Mammal Program i San Diego, Californien. De har tidligere været på opgaver ved Hawaii og Norge og på øvelse i Kiel, men de har aldrig før været i aktion i en kampzone. De blev fløjet til deres midlertidige base i Kuwait i store vandtanke og bliver fløjet videre til det minebefængte farvand i helikoptere med særlige sprinkleranlæg til at holde dem fugtige undervejs. Højt specialiseret mandskab tager sig overordentligt godt af dyrene, som søsættes fra særlige gummibåde. Træningen og vedligeholdelsen af hver delfin anslås at løbe op i to millioner dollars svarende til prisen for to og et halvt krydsermissil pr. delfin. "Delfinerne kan klare på uger, hvad det ville tage os år at gøre," hævder Dee Jennings, en af deres trænere. Søminer er skabt til at eksplodere ved berøring med metal, og delfinerne kan støde imod dem uden at komme i fare. Søløverne, derimod, risikerer at komme i nærkamp med fjenden. De fungerer som undersøiske vagthunde omkring amerikanske flådeenheder ud for Bahrain og er en naturlig del af beredskabet imod internationale terrorister. Søløven bruger sine enestående undersøiske synsevner til at holde øje med fremmede dykkere. Hvis skumle skikkelser er på vej, stryger søløven op til sine trænere og brøler for at få en håndjernsagtig mekanisme i munden. Hvorpå den støder den C-formede mekanisme mod den fremmede dykkers ben, så den smækker sammen og låser ham fast. Søløven svømmer hastigt bort, og fjenden bliver halet op ved hjælp af en wire, som er fastgjort til "håndjernet". Det kan lyde som et cirkusnummer, men søløveprogrammets talsmænd hævder, at det fungerer. De afviser også alle beskyldninger om dyrplageri. Delfinerne og søløverne, hævder de, er i deres rette element. Ingen af dem er nogensinde kommet til skade under tjenesten. De lever længere end deres frænder i naturen. Militært set er de uovertrufne af mennesker eller robotter til at løse deres opgave. Faktaboks om Dyr på slagmarken Dyr har kæmpet side om side med mennesker i årtusinder. Hannibal krydsede Alperne på sine elefanter og brugte dem til at skræmme romerne. Alexander den Store pudsede vilddyr på fjenden, da han erobrede Indien. Assyrerne, perserne, romerne, hunnen Attila, Columbus og conquistadorerne trænede store hunde til at skræmme og undertrykke fjendtlige styrker, amerikanske indianere og peruanske indfødte. Hunde har været brugt som sporhunde, til vagttjeneste og mineeftersøgning i alle krige i det seneste århundrede. Hitlers styrker rådede over 200,000 veltrænede hunde. Katte blev sat ind mod muse- og rotteplagen ved fronterne i begge verdenskrige. Kanariefugle og mus blev sendt ind i fjendens tunneler for at spore giftgasser. Brevduer var meget benyttet i Første Verdenskrig. Somme tider blev de sendt parvis afsted, så mindst en slap uden om fjendtlige falke. Giftslanger blev brugt i Vietnamkrigen, hvor de blev fastgjort til loftet i udgravninger, så de kunne bide indtrængende fjender i mørket. Heste har gjort tjeneste i troppetransport og i beredent kavalleri. Kameler, muldyr og okser har været brugt til troppetransport. I den igangværende krig i Irak er koalitionsstyrkerne blevet advaret om, at kameler i ørkenen kan være rigget til med bomber.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...