Den travle præstekrave

Når badegæsterne i denne tid opsøger de nordjyske strande, vil de ofte se en lille gråbrun vadefugl med en hvid krave og sort brystbånd, der løber i sandet eller i vandkanten. Det er en præstekrave. Det er naturligvis den hvide krave rundt om halsen, der har givet præstekraven sit navn, da den kan minde om den velkendte hvide krave, som danske præster har båret siden reformationen i 1536. Faktisk er der tre arter af præstekraver herhjemme, men der er kun Stor Præstekrave, der er almindelig i Danmark og dermed også i Nordjylland. Her er den til gengæld en karakterfugl for sandede strande i hele landet, og med blot lidt opmærksomhed vil de fleste badegæster normalt støde på præstekraver, når de søger til de nordjyske kyster. Med sin gråbrune ryg og vinger er præstekraven ofte svær at se på de sandede og grusede strande, hvor den normalt holder til, og det har op gennem tiderne været en fordel, at den på den måde har kunnet undgå rovfugles og rovdyrs opmærksomhed. Men i det seneste halve århundrede har præstekravens forkærlighed for sandede strande givet den store problemer, for det er jo også der, at badegæsterne helst vil være. Hvert år ødelægge et utal af reder - nogle trampes i stykker, andre bliver kørt ned af biler på stranden eller æg og unger ædes af løsgående hunde. Selv om den derfor er gået tilbage, har Stor Præstekrave de fleste steder alligevel kunnet klare presset, da den er i stand til at lægge kuldet om op til seks gange, når æg og unger går tabt. Det ser værre ud for dens fætter, Hvidbrystet Præstekrave, der i endnu højere grad elsker store brede sandstrande, men som ikke er lige så tilpasningsdygtig og derfor nu er på nippet til at dø ud som dansk ynglefugl. Når man ser en præstekrave på stranden, har den en karakteristisk måde at bevæge sig på. Som regel møder man den lige i vandkanten, hvor den løber, stopper op, kigger og derpå løber videre. Præstekraven synes derfor altid at have travlt. Når den standser i sit løb på stranden, er det da heller ikke for at hvile, men for at undersøge, om der er noget spiseligt. Præstekraver lever nemlig normalt af smådyr i det våde sand og på blotlagte vadeflader. Allerede nu er de første præstekraver begyndt at trække bort fra deres nordjyske ynglepladser til vinterkvateret i Sydvesteuropa. Da Stor Præstekrave også er ret almindelig i landene nord for os, vil vi hele sensommeren stadig kunne møde mange præsterkraver langs strandene, men i løbet af september er det slut. Til gengæld er de første præstekraver allerede tilbage på deres nordjyske i midten eller slutningen af februar. Præstekraven er således en af de tidligste forårsbebudere herhjemme.