Den ultimative ære for en ægte ølmand

Ikke mindre end 405.000 flasker øl kan denne tank indeholde. Nu er den opkaldt efter Bent Ølgod, der var den sidste maskinmester på Thor-bryggerierne i Randers. Arkivfoto
Bryggerier 6. marts 2007 05:00

To lagertanke på Thisted Bryghus opkaldt efter ølspecialister fra Thor-bryggerierne THISTED: At få en lagertank til øl opkaldt efter sig må være den ultimative ære for en engageret ølmand. Hvis denne antagelse er rigtig, må man forvente, at to af nøglepersonerne på det nu lukkede Thor bryggeri Randers må være lykkelige. Da Thor lukkede, benyttede Thisted Bryghus muligheden for at købe to brugte lagertanke, som hver rummer 1350 hektoliter øl, hvilket svarer til 405.000 flasker. Nu står tankene side om side på bryghusets parkeringsplads. Og da brygmester Peter Klemensen jo har stor respekt for sine kolleger i bryggeribranchen, blev de to tanke opkaldt efter Bent Ølgod og Bent Høgh Hansen. Bent Ølgod var den sidste maskinmester på Thor, mens Bent Høgh Hansen var bryggeriets sidste direktør. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Holm poul.erik.holm@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...