Den uvirkelige krise

En krise kan gennemtvinge forandringer, vi egentlig helst er fri for

Krisen er kommet til Danmark, men selvom kriser er ubehagelige, kan de også være nyttige, mener professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet. Foto: Grete Dahl

Krisen er kommet til Danmark, men selvom kriser er ubehagelige, kan de også være nyttige, mener professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet. Foto: Grete Dahl

For langt de fleste nordjyder er krisen noget, de læser om i avisen, på internettet eller ser på tv. Den er tæt på og alligevel temmelig uvirkelig. - Hvis du går ud på gaden, tror jeg ikke, der er ret mange, der kan give dig navnene på tre-fire, der faktisk er arbejdsløse. For de fleste af os, er krisen ikke kommet så tæt på, endnu, siger Per Nikolaj Bukh der er professor i økonomistyring ved Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet. - Det pudsige ved den her krise er, at hovedparten af danskerne får højere disponibel indkomst på den. Jo, der er folk der bliver fyret, og det er synd for dem. Men de, der er i arbejde, kan glæde sig over, at inflationen stort set ikke eksisterer, og samtidig har de udsigt til pæne lønstigninger og skattelettelser. Hvor lang tid krisen kommer til at vare, vil Per Nikolaj Bukh ikke spå om. Men hvis den bliver langtrukken, kommer den tættere på os alle sammen. Så kender vi pludselig en, der er blevet ramt. - Vi er stadig lidt i chok. Vi står og ser lidt undrende på, hvad det er, der sker, mener han. De helt store chok har vi dog til gode. Det er dem, der kommer, hvis nogle af de store, veletablere danske virksomheder kommer i alvorlige problemer. At nogle af de første ofre har været dem, der er blevet kaldt plattenslagere indenfor ejendomsspekulation, kommer nok ikke bag på nogen. Vi lader os påvirke Alligevel er vi påvirkede af situationen. Og det får os til at handle på en ikke speciel hensigtsmæssig måde. De ekstra penge, vi får i hænderne, bliver sat i banken i stedet for at blive sendt videre til forbrug eller rejser - Når vi agerer, som om vi er i krise, bliver det selvopfyldende. Så kommer vi i krise. Mindre omsætning betyder færre ansatte - og igen flere arbejdsløse, siger Per Nikolaj Bukh. Den nuværende krise adskiller sig fra andre tidligere kriser ved, at det for alvor er gået op for os, at vi er del af verdensøkonomien. Der har også tidligere været kriser, men nogle gange er det mere eller mindre gået hen over hovedet på os, selvom vi er meget følsomme for, hvad der sker i udlandet. Vi har en meget åben økonomi, og er der uvejr i USA eller længere ned i Europa, vil det også kunne aflæses på barometrene herhjemme. - Vi får sjældent egne kriser i Danmark, men vi rider med på de andres, siger Per Nikolaj Bukh. Og da verden det seneste årti er blevet meget mindre rent nyhedsmæssigt, bliver vi for øjeblikket tæppebombet med dårlige nyheder fra udlandet. Vi er enormt opmærksomme på, hvad der sker i de store økonomier. Har Barack Obama vrøvl med en senator, føler vi pludselig, at det også har betydning for os. Og fordi vi føler, det betyder noget - kommer det til at betyde noget. Men selvom kriser er stærkt ubehagelige, når man står midt i dem, og ikke aner hvor længe de har tænkt sig at vare, skal man ikke underkende krisernes betydning for udviklingen af samfund og erhvervsliv. Her kan man også tale om, at der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. - Når det nu ikke kan være anderledes, så lad os da få det bedste ud af det, siger Per Nikolaj Bukh og peger på, at i stedet for at lade folk gå derhjemme, kunne man arbejde på at omskole dem til de fag, der bliver brug for i fremtiden. Mens det gik for fulde nagler, var der f.eks. mange, der talte om, at vi i Danmark har en uforholdsmæssig stor byggesektor, mens der eksempelvis manglede hænder i omsorgsfagene. Måske er det nu, man skal prøve at få flyttet hænder over til omsorg, eller i hvert fald sørge for, at flere af dem, der vil have en uddannelse, bliver ledt i den retning. Man kunne også arbejde på at skole de ufaglærte. Den nuværende krise har også vist, at det er de ufaglærte, der bliver afskediget først. Logisk nok fordi virksomhederne helst vil beholde de mest videnstunge medarbejdere. Ufaglærte er der normalt ikke de store problemer med at skaffe. Per Nikolaj Bukh taler om et begreb, der kaldes kreativ destruktion. Et samfund kan sidde med en erhvervsstruktur, der dybest set ikke er hensigtsmæssig. Virksomhederne er kommet ind i et bestemt spor, og de har ikke lyst til at lave noget andet, end de altid har lavet. De bedste overlever Her kan en krise vende op og ned på alting. Her i 200 året for Charles Darwins fødsel kan man passende kalde det en form for udviklingslære. - Det er ikke unaturligt, at naturen udvikler sig. Der er noget levedygtigt i, at nogle racer bukker under, for at andre kan komme til, forklarer Per Nikolaj Bukh og drager en parallel til virksomhederne. Der er nogle, der har haft deres tid, og som må dø, for at give plads til andre. Og hvis politikerne skulle finde på at skrue en pakke sammen, der skal stimulere væksten er det ifølge Per Nikolaj Bukh vigtigt, at man tænker sig grundigt om. - Man skal ikke fastholde en struktur, man ikke ønsker i fremtiden. Det gælder om ikke at redde “tabervirksomhederne”, men at finde “vinderne”, siger han. - Er der en branche, der ikke kan overleve uden hjælp, er det bedre at lade være med at støtte og i stedet se, hvad der blomstrer op. Per Nikolaj Bukh tvivler på, at vi som et ganske lille land kan gøre det helt store for at sætte skub i hjulene. På grund af vores åbne økonomi har vi et skæbnefællesskab med den store verden. Og når hjulene igen begynder at rulle derude, begynder der også at ske noget herhjemme. - Der er næppe heller den store politiske vilje til at kickstarte økonomien for alvor. For det ville kræve så store indgreb, at der ikke er politisk vilje til at gøre det. I stedet virker det som om, man har lagt sig i læ, og venter på at uvejret driver over, siger han.