Trafikforhold

Den væltesikre mur

Bygning af en støttemur kræver omtanke, men der er hjælp at hente

Har du en grund, der skråner ud langs vejen, ned i baghaven eller ind mod naboen, så skal den enten plantes til med planter, der kan holde på jorden, eller jorden skal støttes med en støttemur, så skråningen ikke bliver endnu større. En skråning kan godt stjæle temmelig meget af havens areal, mens en mur kræver meget mindre plads. Mange har oplevet, at muren efter et par år er væltet, men bygges den korrekt op, kan den næsten holde evigt. Dansk Beton Industriforening (DBI) har nu lavet et lille hæfte med anvisninger på, hvordan man laver den korrekte støttemur. Hæftet beskriver også, hvordan man kan lave en støjmur, hvis man er plaget af vejstøj. Ifølge Miljøministeriet er 700.000 danskere ramt af støj fra veje. Med ramt menes støj på mere end 55 dB. En god støttemur støtter jorden ved hjælp af murens vægt og normalt også med en vis hældning. Dermed skal man dog ikke tro, at man har udført arbejdet godt nok. Der skal mere til, og jo højere muren er, jo større betydning har det, at den bygges rigtigt op. Springer man nogle af ledene over for at spare tid og penge, risikerer man at alt arbejde er spildt. En god støttemur kræver dræn bag muren, et fundament med stabilgrus under fundamentet og et stykke med stabilgrus foran muren og et stykke ned i jorden under fundamentet. Udgravningen til fundamentet kræver ifølge DBI, at man først graver ned til 90 cm dybde. Det er meget dybt og omkring det dobbelte af, hvad der er normal praksis i anlægsgartnerfaget, så allerede her må man tage en vurdering. Med 90 cm dybde skulle man være sikker mod frosthævninger, men er der tale om et langt stykke, og måske tilmed lerjord, kræver det næsten en gravemaskine. Udgravningen fyldes med stabilgrus op til femogtyve centimeter under terræn, hvor tyve centimeter fyldes med jordfugtig beton. Betonsoklen skal ligge 5 cm under terræn. I den fugtige beton sættes så første skifte af de sten, man har valgt, og her er det meget vigtigt, at man er omhyggelig og placerer den første sten korrekt, for jo længere man kommer op, jo større problem får man, hvis ikke man holder den korrekte vinkel. Vinklen afhænger af den sten, man vælger, og her må man spørge i byggemarkedet, eller hvor man nu køber stenen. Der findes forskellige skabeloner, som producenterne har lavet, som hjælper med at nå hældningen. Bag ved murens fundament anbringes et dræn, og bag selve muren skal der være stabilgrus. En støttemur kan også opføres med en ganske svag hældning, men det kræver en armering bag muren med et geonet i flere lag eller ved at de enkelte rækker forankres med jern, og jo højere muren er, jo vanskeligere er det. Efter anvisningen skal der også være stabilgrus foran muren, men er den ikke højere end en meter, er det ikke normal praksis. En støjmur bygges i princippet op på samme måde, men med en skrånende mur på begge sider af en jord-, sand- eller grusvold. Her er det normalt ikke nødvendigt at anbringe dræn, heller ikke inde i murens kerne. Hvis støjmuren skal have nogen virkning, skal den stå så tæt på støjkilden som muligt, eller så tæt på boligen som muligt, og bedre er virkningen, hvis den går ned langs siderne af huset, eller er så lang, at støj ikke lukkes ind lige der, hvor muren ender, så det kan blive noget med at snakke med naboerne om et fælles projekt.