Den voksne lillepige

FILM "Uptown Girls" En lille, sød lyserød film, som er målrettet mod teenagepiger, der måske stadig har bøjle på tænderne, men så småt er begyndt at ane, hvorfor de fniser, når drengene i klassen kaster øjne efter dem. Og lige pludselig er holdt op med at slå. Det handler om at blive voksen og at turde leve, og begynder som en overstyret komedie for hen mod slutningen at udvikle sig til en mere alvorlig sag. Molly (Brittany Murphy) - er den rige og ensomme alenepige, der lever et tomt og overfladisk glitterliv med speederen i bund. Hun har mistet begge sin berømte rock'n'roll-forældre ved et flystyrt, og det eneste hun mangler i sit liv, er vel egentlig den store kærlighed. Den finder hun ved sin stort anlagte fødselsdagsfest, hvor den sødeste, sådan rigtig autentiske britiske singsongwriter Neal (Jesse Spencer) spiller fødselsdagssang og så er der lagt op til en alvorlig romance med diverse forviklinger. Men så skifter komedien pludselig kurs og bliver langt alvorligere i spyttet. Arven fra rockforældrene er formøblet af en tyvagtig revisor, og for første gang i sit 26-årige liv må Molly ud at søge arbejde. Hun ender som barnepige for Ray (Dakota Fanning) - en lille pertentlig, sarkastisk klog og forsømt 8-årig, hvis mor har travlt med at gøre karriere og lave forretninger. Hendes far ligger i coma efter en hjerneblødnig og er ren grøntsag, men det er lille Ray ligeglad med. - For bare du er vred nok, kan du ikke mærke noget. Filmen begynder med ét at blive vedkommende, og som biografgænger kunne du unde instruktør og manuskriptforfatter, at Mollys hovedrolle var blevet spillet af en mere talentfuld og skolet skuespiller end den lidt for overfladiske og underligt febrilske Brittany Murphy, som har så travlt med sit eget, at hun glemmer at give kvalificeret modspil. Ray - den lille barnestjerne Dakota Faning forstår nemlig langt hen af vejen virkelig at spille overbevisende, som den skræmte, men på overfladen iskolde og lettere psykotiske lillepige bange for bakterier, overraskelser og spontanitet. Sådan en film kunne være blevet virkelig nærværende og vedkommende, hvis der var blevet fokuseret på de to alenepigers - den barnlige voksne og det voksne barns - langsomt spirende venskab og dermed også deres forsøg på sammen at komme videre. Her bliver det helt lidt på overfladen, og det er en skam. Men filmen er trods alt et hæderligt lyserødt produkt. Den kan ikke undgå at blive sentimental - den er jo trods alt amerikansk. Men alene den overraskende og elegante happy-ending scene trækker en stjerne ekstra. Ballet, elguitarer og strygere går her op i en højere enhed. Et komediedrama for de 10 til 12 årige piger. En rigtig tøsefilm, som mor også kan få lov at gå med ind at se, hvis hun giver billetten. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk "Uptown Girls". USA, 2003. Instr.: Boaz Yakin. En time, 33 min. Till. f. alle. Danmarkspremiere.