Dengang og nu - De eller du

I dag kan den gamle købmand Møller-Madsen fejre intet mindre end 60 års jubilæum

Aalborg 1. september 2005 06:00

HJØRRING: Dengang og nu. De eller du. På efternavn eller fornavn. "Står alt vel til, Fru frugtgrosserer Sørensen" eller "Hva' så, er du på nederen". Det handler om dyder, der måske ikke er her mere. Og om en datid, der for længst er gået fløjten og en nutid, der bare ikke længere holder kammertonen. Måske respekt sat mod disrespekt. Men måske er det bare en Verden i en evig forandring. De, der lever efter os, vil sige nøjagtig det samme - nemlig "det var bedre dengang". Dengang, hvor selv Elvis Presley var ved at blive forbudt ... Derfor er det vel ikke så mærkeligt, at alle rigtige gode eventyr igennem historien begynder med ordene "Der var engang". Men dette er ikke et eventyr. Det er i bogstaveligste forstand en sjælden forretningshistorie. En historie, der handler om det "og", der står mellem "dengang og nu" - et åndehul. For et sådant finder man på adressen Halvorsmindevej 113 ikke så forfærdelig langt fra Halvorsminde Ungdomsskole. En form for både tidsløst univers; men også et universelt "sort hul", hvor man kun kan blive suget tilbage i tiden. Især til årene 1936 og 1945. Det er tirsdag formiddag i denne uge. Stille og roligt går købmand Niels C. Møller-Madsen, eller fra nu af "bare" Møller-Madsen, rundt og fejer på gårdspladsen foran den gamle købmandsbutik. Det har han gjort i så mange år. Men så mange år at han faktisk på dagen i dag kan fejre et noget specielt jubilæum. 60 år som købmand med foden under eget bord på Halvorsmindevej. Og hvem kan dog - uanset erhverv - prale af det?. Vendelboen Møller-Madsen praler da heller ikke, tværtimod. Da NORDJYSKEs udsendte ville lave en aftale med den nu 90-årige købmand lød svaret: Det kan da vist kun være for en kort bemærkning ... Det til trods, at Møller-Madsen åbnede sin egen købmandsbutik på Halvorsmindevej netop 1. september 1945 - efterkrigstiden. Men tager man det hele med, så kan han egentlig til næste år holde en form for 70-års jubilæum indenfor købmandsbranchen. For Møller-Madsen gik i lære som købmand tilbage i år 1936. Og som skomageren, der blev ved sin læst, er handelsmanden blevet ved sin disk. Og det gør han stadig. Trods alderen på 90 år, der på det seneste er begyndt at drille lidt. Øjnene er ikke, hvad de har været. Og indenfor det sidste cirka halve år har Møller-Madsen indført lukning af forretningen hver dag mellem kl. 12 og 13, så han kan få sig en middagslur. Men igen - "og'et". Et "og" mellem stringent hverdag og dét bare at gøre dét, som man har har lyst til. Som at stå op og åbne hver eneste morgen kl. 7.30 og så med en 90-årigs hånd stryge højre hånds inderflade over den gamle disk fra 1960. Over diskens linoleum, der simpelthen er blevet slidt af, nå ja, lad os sige af en afvejning af tiden. Denne formiddag er købmandens egen kaffe klar via friskbryg fra datteren Birgit. Serveret i baglokalet, der hvis det kunne tale, ville være i form af en gammel radiorørsradio. Sådan en radio, der ville have alt det "gode" gamle. Den ville spille Liva Weels "Man binder os på mund og hånd". Den ville gå år frem og spille numre fra Four Jacks og Preben Uglebjerg - monologer af nu afdøde Preben Kaas og Jørgen Ryg - til netop ikke noget nutidigt. For det findes nærmest ikke hos jubilaren. Bevares - lidt nutidigt er der dog over den pludselige travlhed, som Møller-Madsen får lige omkring kl. 11. Det er håndværkertid, og radiorørsradioen spiller "Ølhunden glammer" ... Og tid til en lille pige, der egentlig bare skal have vekslet lidt penge for sin mor, er der også. I børnehøjde. For Møller-Madsen lægger armene over kors, bukker sig ned, og placerer dem på disken, så han er tæt på pigen og spørger: Hvordan går det med din lillebror? Han har vist nok været en tur omkring sygehuset, lyder det til, uden at man dog vil stå og lytte-spionere. Men igen er det tiden. Den står bomstille. Men Møller-Madsen begyndte altså i 1936. I lære som købmand i Brugsen i Ilbro. Siden blev det til arbejde i Brugs-butikker i både Aalbæk og Dybvad. Men foden under eget bord var en kendsgerning lige efter krigen: - Det var en svær tid, for jeg havde jo ikke så mange varer. Det hele var rationeret, så vi måtte spare på alt, lyder det fra købmanden over kaffen. En drikke, der jo ikke var der dengang. The var der heller ikke, men kaffeerstatningen Rich's - De ved nok, dén med reklamen "Det er Rich's, der drik's" ... Fyrolien slap også op, der var rationering på koks, briketter og petroleum, men Møller-Madsen havde nu et lille kneb, når det f.eks. handlede om sukker. Eller "stødt melis", som man engang sagde. For der var optælling, stempling og skarp kontrol, når det handlede om rationering. Og når betjenten kom "inde" fra Hjørring, lød det: "Det er galt, Møller-Madsen". Altså når der i en pose med f.eks. 100 rationeringsmærker "kun" var 85. - Jeg blev enig med betjenten om, at sådan nogle små mærker jo så nemt kunne forsvinde. Men jeg gemte altid lidt, så jeg havde ekstra mærker, når kunderne f.eks. skulle holde fest, smiler Møller-Madsen. Ved juletid var Møller-Madsen også i gavehumør. For hvad gør man, når det lokale bryggeri Vendia på grund af krigen ikke havde flere ølflasker? Jo, man får da bare fat i en hel masse mejerispande og henter så selv. Og dét trak kegler hos Møller-Madsen. Men det var nu en anden tid. En tid, hvor hver svarede sit. Så sirligt har Møller-Madsen siddet i baglokalet og hver eneste måned op imod den første månedsdag talt kreditregnskaberne igennem i kolonnebøgerne. Eller kontrabogen, som det hed. Hver kunde havde sin bog, og dem var der mange af. For det var helt almindeligt med kredit. - Det hele skulle jo regnes sammen. Men der var egentlig ikke tale om "dårlige betalere". Men det skete da ind imellem, at jeg måtte lave en veksel, men folk var flinke til at betale, siger Møller-Madsen. Her tager han lige en stak gamle kontrabøger frem. Og én af dem er regnskabet over Fru frugtgrosserer Sørensen fra 1977. Hun fik f.eks. lyst puddersukker til kr. 4,98, mælk til kr. 2,20 og gær til 60 øre. Men på denne tid havde Møller-Madsen mere travlt med regnskaberne end afvejningen. For den gamle vægt står der endnu i den gamle forretning. Hvor Møller-Madsen igennem tiderne har vejet alt fra sukker, rosiner og svedsker til gær, der kom i helkilo, og sæbe, der kom i store bøtter. I dag er det så nu - og du. Men Møller-Madsen har stadig sit helt eget særpræg. F.eks. har han altid selv hver eneste morgen spist havregryn af mærket Foska. Og lige pludselig kunne han ikke få det gamle mærke mere. Det skulle være udgået. Møller-Madsen skrev derfor igen sirligt i hånden til direktøren for Havnemøllen i Svendborg, og spurgte hvordan det kunne hænge sammen. Og det kunne det da heller ikke. For den dag i dag får Møller-Madsen cirka 30 pakker Fosca-havregryn hjem om måneden, som kunder kommer langvejs efter. Eller tag bare kaffen, der jo er af en rigtig god kvalitet. Fra Aalborg Kaffeimport, som Møller-Madsen naturligvis selv vejer af og maler for dig. Og så pakker han naturligvis posen med den malede kaffe ind i papir ... Langsomt og med tape i begge ender. Så den gamle radiorørsradio unægteligvis kun kan være stillet ind på Giro 413. En stemme af Jørn Hjorting, der siger: Det var dejligt at tale med dig (eller Dem?). Men nu skal vi vist til det, spørgsmålet. Vi hører lige Frøken Klokken, om det skal være let eller svært ...

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...