Denne brugs må lukke: Tjener ikke penge

Trods stor indsats er det ikke lykkedes at gøre SuperBrugsen i Brovst til en god forretning

Super Brugsen i Jernbanegade drejer nøglen om godt 14 dage. Foto: Flemming Dahl Jensen
Detailbranchen 11. juni 2018 07:12 - Opdateret 11. juni 2018 07:50

BROVST: SuperBrugsen i Brovst lukker, oplyser Coops kædedirektør, Jesper K. Andersen i en pressemeddelelse.

Sidste åbningsdag bliver 24. juni.

Kædedirektøren forklarer, at årsagen til lukningen er, at butikken giver underskud - og at der trods talrige initiativer og en stor indsats fra butikkens medarbejdere og ledelse ikke er udsigt til, at udviklingen vender.

Der er 17 fuldtidsansatte i butikken og 11 deltidsansatte, og hos SuperBrugsen vil man gøre, hvad man kan for at finde job til dem i andre butikker i kæden eller i det øvrige Coop, fortæller Jesper K. Andersen.

Frem mod lukningen 24. juni vil varelageret blive solgt med rabat fra og med 15. juni.

Coop skal ikke benytte lokaler til andre formål, og de sættes derfor til salg/udlejning til, hvem der måtte ønske at overtage dem.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...