Denne gang kom ulven

Holmegårdskolen har flere gange været i spil om at lukke som folkeskole, nu er det alvor

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HJØRRING:Godt fire års frygt for en skolelukning blev tirsdag aften forvandlet til virkelighed, da børne- skole og undervisningsudvalget pegede på Holmegårdskolen som den byskole i Hjørring, der skal lukke.

I 2010 lukkede Hjørring Kommune syv skoler på landet, mens Hjørring by gik fri.

Til gengæld stod det allerede dengang klart, at byskolerne stod for tur ved næste omgang skolelukninger i 2015.

Allerede den gang blev skolen på Norgesvej nævnt som en mulig kandidat til at lukke.

Det er det samlede Byråd i Hjørring, som den 26. februar afgør skolernes endelige fremtid. Men indtil videre er Holmegårdskolen, de fire landsbyskoler i Hundelev, Astrup, Vrejlev-Hæstrup og Tversted udpeget sammen med specialskolen Kløverskolen.

Selv om lukningen ikke kommer helt uventet, så var stemningen i bund blandt lærere og elever, da NORDJYSKE besøgte skolen onsdag formiddag.

Elever græd

- Eleverne er faktisk meget kede af det, og jeg har hørt fra nogle forældre, at nogle børn sidder derhjemme og græder, siger lærer Gitte Kobber.

Hun beretter, at hendes elever i 7. klasse fremover bliver spredt for alle vinde.

- Og nogle af dem får meget langt i skole, tilføjer hun.

Men det er ikke alene Holmegårdskolens elever og ansatte, som bliver berørt af forliget.

Lukningen af Holmegård som folkeskole betyder dog ikke, at alle skolens lærere står uden arbejde efter sommerferien.

Samtlige lærere i Hjørring indgår i en pulje, fra hvilken man ansætter de lærere, der er behov for i fremtiden.

Kede af det

Bo Jeppesen, formand for skolebestyrelsen, har sammen med den øvrige bestyrelse kæmpet for skolens overlevelse, men har nu måttet se sig slået.

- Vi er utrolig kede af det. For uanset, om man har levet med truslen om lukning i mange år, så er vi kede af det og skuffede - især på børnenes og de ansattes vegne, siger han.gong

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden