EMNER

Der arbejdes igen på Skiold Sæby

Arbejdsnedlæggelsen er slut på Skiold Sæby. Medarbejderne er dog gået i arbejde under protest.

Skiold i Sæby styrker positionen. Arkivfoto

Skiold i Sæby styrker positionen. Arkivfoto

Arbejdsnedlæggelsen på Skiold Sæby er ovre - i hvert fald for en stund. Medarbejderne mødtes mandag morgen for at diskutere om de ville genoptage arbejdet, som blev nedlagt i fredags som konsekvens af, at ledelsen på fabrikken havde uddelt en skriftlig advarsel til en medarbejder, der tillod at drikke en kop the i arbejdstiden. Målet var at få trukket advarslen tilbage. Det er dog ikke sket. - Medarbejderne er gået i arbejde igen under protest. De mener stadig at advarslen skal trækkes tilbage, siger Metalformand Brian Pedersen, Sæby. Han håber at ledelsen og tillidsfolkene kan finde sammen om en løsning inden for de nærmeste dage. - Ellers ender sagen sandsynligvis som en fagretlig sag, siger formanden.