Der blev svømmet langt i Koldkær

Svømning 30. september 2002 08:00

KOLDKÆR: I går kastede 104 svømmere sig i vandet i Koldkær Svømmehal i anledningen af den landsdækkende konkurrence "Danmark Svøm Langt". Håbet var, at de med deres ihærdige svømmetag kunne hjælpe Koldkær Svømmeklub med at vinde pengepriser i konkurrencen, der har til formål at få så mange langtsvømmende danskere i klorvandet som muligt. Konkurrencen var delt i tre underkategorier, hvor Koldkær Svømmeklub i teorien skulle kunne vinde i dem alle. "Flest deltagere i vandet " "Flest deltagere i forhold til postnummer" og "Flest svømmede meter." Men ifølge arrangør Tommy Yder fra svømmeklubben er der et stykke vej fra teori til praksis. De sidste to år har det knebet med at få skrabet priserne hjem. Til gengæld har klubben så to gange i træk været heldig at vinde svømmeunionens lodtrækning om en pengegave og så var håbet, at klubben skulle stikke sin egen rekord fra sidste år. Og det lykkedes. Med 104 deltagere, der tilsammen svømmede 255 km., så stak klubben sin egen rekord, der var på 100 deltagere og 252 km. De sidste langtsvømmere, der er imellem 12 og 15 år gamle, forlod bassinet ved 15.30-tiden. Da havde de også været i vandet i fem og en halv time, for svømmeklubbens skyld. Og det er duperende bekræfter Tommy Yder. Han tilføjer slutteligt at pengene og priserne betyder meget lidt for dem. - For os gælder det bare om at få så mange ud at svømme som muligt, og så giver det os noget omtale og måske nogle flere medlemmer, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...