Hundelev

Der bliver gået til den

Der er blevet gået til den i Hjørring Kommune her efter sommerferien.

En lang række steder har lokale foreninger arrangeret gåture for at give folk en sund oplevelse og for at gøre opmærksom på projekt Gå i Gang. I Hundelev gik deltagerne således gået ikke færre end 131.256 skridt tilsammen. Gåturens ruter var inddelt i skridt, for alle deltagere lånte skridttællere. Gå i Gang er et projekt, som Hjørring Kommune er gået med i. Det er et samarbejde mellem DGI, TrygFonden og en række patientforeninger: Giftforeningen, Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse. Projektet henvender sig til patienter i de pågældende foreninger eller andre, som gerne vil motionere, men som måske har brug for at motionere, så der kan tages hensyn til eventuelle fysiske skavanker. DGI sørger for at uddanne de frivillige instruktører. I Hjørring Kommune er der masser af tilbud ud over gåturene. Man kan træne styrke og smidighed i Dronningensgade 18 mandag formiddag, spille kroket på Thomas Morildsvej tirsdag og fredag eftermiddag eller svømme og lave vandgymnastik i Park Vendia hver mandag mellem 12 og 13. I timen efter er der svømning for handicappede. På Hundelev Skole tilbydes der ældregymnastik hver torsdag eftermiddag og i Hjørring Helsestudie, Hedevej, kan man få lov at prøve kræfter med træningsmaskinerne. I Løkken Hallen er der sjov, motion og samvær hver mandag formiddag, og torsdag aften er der motion for mænd på Hundelev Skole. Tirsdag og onsdag aften er der et tilbud til folk med diabetes 2. Man kan lære at lave sund mad og få bedre motionsvaner.