Der bliver turistservice i Dronninglund-området

Hvad denne service indebærer, afhænger af Brønderslev Udvilingsråds økonomi

Esben Heine
Turistkontoret i Dronninglund er lukket, men der bliver en løsning i den tidligere Dronninglund Kommune, forsikres det. Arkivfoto
EMNER 22. marts 2007 05:00

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: - Der vil være en form for turistservice i den tidligere Dronninglund Kommune. Det forsikrede formand for Brønderslev Udviklingsråd, Arne M. Jensen, Brønderslev, på generalforsamlingen i udviklingsrådet. Ved årsskiftet lukkede turistkontoret i Dronninglund, og alle medarbejdere Hvilken form er dog ikke klarlagt. Det afhænger af økonomien. Arne M. Jensen sagde, at det er noget, der skal drøftes nærmere. Sammenlægningen af de to organisationer i den tidligere Brønderslev og den tidligere Dronninglund Kommune, har medført, at alle medarbejdere er samlet i Brønderslev. - Rent praktisk betyder sammenlægningen også, at vi i øjeblikket overvejer, hvordan vi løser problemet med mere plads. - Der er blevet flere medarbejdere, og derfor skal have plads til flere arbejdspladser. - Vi skal nok få fundet en god og forsvarlig løsning, der kan sikre nogle ordentlige arbejdsforhold for vores ansatte. Skal der ydes en god og effektiv service, og det skal der, kræver det nogle ordentlige rammer. Arne M. Jensen sagde, at der med placeringen af turistservice i Brønderslev, har været en del debat om, hvordan man fremover skal betjene turisterne i den østlige del af kommunen. - På samme måde er det vigtigt, at vi sikrer en god dialog og kontakt med ”græsrødderne” indenfor turistområdet i hele kommunen. - Med en placering af turistservice i Brønderslev, er vi også klar over, at der skal laves langt mere opsøgende arbejde, og det er derfor nødvendigt, at vi kommer mere ud af huset med opsøgende arbejde og service i lokalområderne. For at sikre en god dialog med medlemmerne, er det ligeledes aftalt, at vi fremover holder mindst et medlemsmøde udover generalforsamlingen, så alle har chance for at komme med gode forslag til femtidige aktiviteter og med ideer til handlingsplaner med mere, oplyste Arne M. Jensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...