Kastrup

Der er bare held ved Hurup

Lørdag blev der udtrukket 10,5 mio. kr. på en femugerskupon fra Nærkøb

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mandag var en god dag hos købmandsparret Jytte og Jørgen Jensen i Nærkøb i Bredgade i Hurup. Lørdag blev der nemlig udtrukket næsten 10,5 mio. kr. på en femugerskupon, der var købt i deres forretning. 27. maj 2009 blev der vundet 1 mio. kr. på et skrabelod, købt i butikken, og der har også tidligere været gevinst i Nærkøb. Foto: Peter Mørk

Lørdagens dobbelte jackpot i lotto blev delt mellem tre spillere, som hver får 10.499.125 kr., oplyser Danske Spil, som tilføjer, at de tre vindere har købt hhv. en femugerskupon hos Super Spar i Karrebæksminde ved Næstved, en rækkekupon hos SuperBest i Kastrup og en femugerskupon hos Nærkøb i Bredgade i Hurup. Vinderen i Hurup ønsker at være anonym, oplyser informationsmedarbejder Morten Hedegaard Hansen fra Danske Spil, mens nærkøbmand Jørgen Jensen oplyser, at vinderen kontaktede ham allerede søndag, og at formaliteterne så blev klaret i løbet af mandag formiddag. Det er årets anden store gevinst i Hurup. 16. januar vandt en spiller nemlig 7.961.281 kr. på en kupon, der var købt hos SuperBest i Jernbanegade i Hurup. Og her har vinderen endnu ikke meldt sig.